Beskyttelse mod virus, malware og ransomware - hjælpen er på vej!
For den almindelige bruger er det ofte svært at vurdere, om et link på nettet, et usb-stik eller et konkret IT-program indeholder skadeligt indhold eller ej. Fortvivl dog ikke – hjælpen er på vej!
For at begrænse angrebsfladen for virus, malware og ransomware, vil IT-afdelingen i løbet af 2021 udrulle IT-løsningen Admin By Request. Ved hjælp af dette værktøj, vil kyndige medarbejdere i IT-afdelingen kunne foretage sikkerhedsvurderinger på vegne af brugeren, med henblik på at vurdere, om en given software må installeres på kommunens computere eller ej. Hvis en given software sikkerhedsgodkendes, vil brugere frit kunne installere det på sin computer - ligesom det er tilfældet i dag; hvis ikke, vil Admin By Request sørge for at blokere alle fremtidige installationer af softwaren, og mulige angreb afværges.
De nye sikkerhedsforanstaltninger omfatter kun computere som kører på domænet aabenraa.local. Mobile enheder såsom IPads og mobiltelefoner er ikke inkluderet, da løsningen endnu ikke er kompatibel.
Vil du læse mere om Admin By Request, herunder hvilken betydning det får for dig som bruger, kan du klikke her.