Borgernes adgang til egne data udvides

Den Digitale Styregruppe (DDS)

Borgernes adgang til egne data udvides

Siden januar 2020 har borgerne i Aabenraa Kommune kunnet se et udvalg af egne data på borger.dk, først under ’Min side’, nu under ’Mit Overblik’.

20. 05. 21

I takt med at flere IT-systemer kobles på den fælleskommunale infrastruktur, udvides antallet af fagområder, der kan gøres tilgængelige via ’Mit Overblik’.
Den Digitale Styregruppe godkendte derfor den 17. maj 2021, at antallet af KLE emner, der udstilles, udvides fra 38 til 65. Det blev muligt at udvide adgangen; fordi data fra jobcenterløsningen KMD Momentum og fra det nye Kommunernes Ydelsessystem (KY) nu er tilgængelige.
Det er kun en sags primære part, der via sin NemID, kan se sags- og dokumenttitler, samt ydelser på sager, der er oprettet efter den 31. oktober 2019.
I en kommunal kontekst omtales udstillingen af data til borgerne under begrebet Borgerblikket. Borgerblikket en del af Digitaliseringspagten og økonomiaftalen for 2020, hvor kommunerne i lighed med resten af den offentlige sektor har aftalt, at gøre informationer om udvalgte sager og ydelser tilgængelige for borgerne.