IT

10.000 arbejdsgange med DitmerFlex - Alice fejret med blomster

IT

10.000 arbejdsgange med DitmerFlex - Alice fejret med blomster

Siden 2016 har DitmerFlex fungeret som digital løsning på blandt andet time- og kørselssedler for adskillige ansatte i Aabenraa Kommune. 4. april rundede den digitale løsning 10.000 arbejdsgange blandt ansatte i Aabenraa Kommune.

04. 04. 19

Alice Nicolaisen blev noget overrasket, da to repræsentanter fra IT- og Digitalisering samt en repræsentant fra Kommunikation bankede på dagplejerens dør lidt over klokken 12 torsdag 4. april. I hånden havde de en stor buket blomster og et diplom som bevis på, at Alice Nicolaisen var afsenderen af arbejdsgang nummer 10.000 i den digitale løsning DitmerFlex. 

- Jeg var sikker på, at blomsterne var til naboen, sagde den overraskede dagplejer, da gæsterne efter lidt forvirring var blevet budt pænt indenfor. 

DitmerFlex blev første gang benyttet i 2016, og siden 2018 er antallet af arbejdsgange for alvor eksploderet, og alt fra ældreområdet til dagplejere bruger løsningen til blandt andet at indberette arbejds- og kørselstimer. Og nu er systemet altså blevet brugt 10.000 gange.

- Det er et meget enkelt system, som helt klart har gjort arbejdsdagen nemmere. Det er til at finde ud af for os alle, siger Alice Nicolaisen.

DitmerFlex kører i fremtiden ufortrødent videre, og buketten får formentlig en plads på bordet hos den overraskede dagplejer.