IT

Stor oprydning i dokumenter med CPR-numre

IT

Stor oprydning i dokumenter med CPR-numre

Aabenraa DataKvalitet er Aabenraa Kommunes oprydning af alle medarbejderes dokumenter på computeren.

01. 01. 19

Fra 1. januar 2019 vil alle medarbejdere i Aabenraa Kommune få tjekket op på, om de har dokumenter med CPR-numre liggende på arbejdscomputeren. Det må man nemlig maksimalt have i 30 dage. Herefter skal dokumentet journaliseres og/eller slettes.

Aabenraa Datakvalitet er navnet på den kvalitetskontrol, der skal sikre, at databeskyttelsen er i top hos de ansatte i Aabenraa Kommune.

Helt konkret er Aabenraa Datakvalitet et system, der scanner alle fællesdrev, P-drev og journaliseringssystemet Acadre, der er tilgængelige for Aabenraa Kommunes ansatte. Der bliver scannet ud fra nogle forskellige systemregler, hvor CPR-numre i dokumenter og dubletter (filer, der både er i Acadre og på drev) er de første, der bliver sat i gang.

Scanningen viser, hvor på de enkelte drev, der findes dokumenter med CPR-numre. Scanningen foregår om natten, og hver morgen vil medarbejderen modtage en mail, hvis scanningen har observeret dokumenter med CPR-numre. Herefter er det op til den enkelte medarbejder at slette eller journalisere dokumentet.

Superbrugerne i hver afdeling vil desuden have adgang til oversigten over CPR-numre i de dokumenter, der ligger på afdelingens fællesdrev.

Fra 1. januar til 28. februar er der deadline for at få slettet eller journaliseret de dokumenter, man har med CPR-numre og fjernet alle dubletter. Efter 28. februar vil systemet automatisk køre videre og advisere, hvis der kommer nye observationer. For ansatte på Jobcentret vil systemet træde i kraft fra 15. januar.

Læs mere om Aabenraa DataKvalitet ved at klikke her