Kommunikationsteamet

Amalie kåret til Danmarks bedste

DM i Skills er det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge deltager i konkurrencen og kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste.

Amalie Søndergaard-Pedersen vandt som Danmarks bedste ernæringsassistent.

Indhold

    Stort tillykke til Amalie Søndergaard-Pedersen, der i weekenden blev kåret til Danmarks bedste ernæringsassistent ved DM i Skills i Herning. 

    På scenen fik hun overrakt et diplom af statsminister Lars Løkke Rasmusen, og hun blev hyldet af alle de tilstedeværende ved det store show i Herning.

    Amalie arbejder til dagligt som elev i Mad og Måltider i Aabenraa Kommune, og der skal derfor også lyde et stort tillykke til både undervisere og kolleger i Mad og Måltider.