Forholdsregler og gode råd ved tyveri
I forbindelse med tyveri på arbejdspladsen er der en række forholdsregler, som i udgangspunktet kan være gode at læne sig op ad.
Det kan du selv gøre for at minimere risikoen for tyveri:
- Lås kontanter og andre værdigenstande inde i skuffer, skabe eller lign.
- Lad ikke personfølsomme oplysninger eller andre dokumenter med et indhold, som kan misbruges, ligge frit tilgængeligt på skriveborde.
- Lav en kode til både din telefon og iPad.
- Hils på fremmede på gangen.
- Sørg for, at du kender serienummer/IMEI nr. på mobiltelefoner og iPads, så er der mulighed for at spærre enheden ved mistanke om tyveri. Vi opfordrer til, at alle enheder kender serienummer/IMEI nr. på kommunens mobiltelefoner og iPads.
Hvis du har oplevet tyveri:
- Informér altid nærmeste leder og Bygningsservice/Lars Bundgaard (lbu@aabenraa.dk) om tilfælde af tyveri.
- Vi opfordrer altid medarbejdere til at melde tyverier til Politiet. Når det drejer sig om personlige ejendele, kan Aabenraa Kommune i udgangspunktet ikke gøre det på medarbejderens vegne.
- Aabenraa Kommune anmelder altid tyverier af kommunens ejendele.
- Kontakt altid IT, når det drejer sig stjålne mobiltelefoner og iPads. I nogle tilfælde kan indholdet slettes eller enheden spores.