Personaleafdelingen

Information om influenzavaccine til alle medarbejdere i Aabenraa Kommune

Personaleafdelingen

Information om influenzavaccine til alle medarbejdere i Aabenraa Kommune

Hoved-MED-udvalget i Aabenraa Kommune har godkendt, at alle medarbejdere tilbydes en gratis influenzavaccine. Se herunder, hvornår og hvor du har mulighed for at få en.

14. 09. 20

Alle medarbejdere i Aabenraa Kommune tilbydes en gratis influenzavaccine. Det er helt frivilligt, om du ønsker at blive vaccineret. Hvis du vælger at tage imod tilbuddet, så sker vaccinationen anonymt, og din leder får ikke besked om det.

Hvis du kan få det til at passe ind i arbejdet, så må du godt blive vaccineret i arbejdstiden. Du kan ikke få kørselsgodtgørelse for kørsel til/fra vaccinationsstederne.

Det er Danske Lægers Vaccinations Service, der står for vaccineringen, og den bliver foretaget af en sygeplejerske. Der anvendes ”den 4-valente influenzavaccine”, som p.t. anses for at være den bedste mod influenza. Vaccinen beskytter desværre ikke mod COVID-19/Corona virusset.

Vaccinationerne foretages kun i ugerne 39-41. Vaccinationsstederne er geografisk spredt over hele kommunen, og du kan se vaccinationssteder, datoer og tidsrum på bilaget.

Det anbefales, at du bestiller tid via dette link, hvor du kan se ledige tidspunkter http://www.minvaccination.dk/arrangement/aabenraakommune2020136

Du kan også (med risiko for ventetid) møde op på et af vaccinationsstederne inden for de angivne tidsrum.

Det anbefales, at du bliver på vaccinationsstedet i 10 minutter efter vaccinationen.

Du skal medbringe dit gule sundhedskort, så vaccinen bliver registreret i den lovpligtige patientjournal.

Hvis du har lægefaglige spørgsmål i forhold til, om du kan tåle vaccinens indhold og eventuelle bivirkninger, skal du spørge din egen læge.  Andre spørgsmål om vaccinen kan du få ved henvendelse til Danske Lægers Vaccinations Service på mail erhverv@dlvs.dk eller telefon 88836045.

Klik her for at få præcis lokaleinformation.