Til brugere af Skyfish

Skyfish er Aabenraa Kommunes digitale billedbank, hvor vi deler fotos og videoer på tværs af organisationen.

  • Læs op

Indhold

    Der ligger ca. 900 billeder i Skyfish, som kan bruges digitalt og til tryksager. Som ansat kan du downloade fotos til tryk eller hjemmesider, hvor Aabenraa Kommune eller institutioner under Aabenraa Kommune er afsender. Det kræver dog, at du er oprettet som bruger.

    De fleste billeder kan du selv downloade uden videre. Det er typisk billeder, som ikke er portrætbilleder, som vi har fritkøbt af en ekstern fotograf eller selv har taget.

    Læs mere om portrætbilleder og situationsbilleder

    Tilladelser og honorering

    Nogle af billederne har du kun kiggeadgang til. Det er typisk portrætfotos eller fotos, hvor en ekstern fotograf skal krediteres eller honoreres, når vi bruger billedet.

    Hvis du gerne vil bruge et af disse fotos, skal du have hjælp af Skyfish-administratoren i din forvaltning. Administratoren spørger personerne på billedet, om vi må bruge det og kontakter fotografen om honorar. Når det er på plads, downloader administratoren billedet til dig.

    Se hvem der er din administrator

    Sådan bliver du bruger

    Ønsker du at blive oprettet som bruger af Skyfish, så send en mail til Rune Højer Jensen. 

    Samtidig bliver du oprettet som bruger af Colourbox, der er en billeddatabase med modelbilleder. Vi har et abonnement hos Colourbox, der gør, at vi samlet ved Aabenraa Kommune kan downloade 150 billeder om måneden. Vær derfor obs på, at du KUN downloader billeder, du skal bruge. 

    Er du allerede oprettet som bruger af Colourbox, er du også oprettet som bruger af Skyfish. Du kan logge på med dit brugernavn og password: https://www.skyfish.com 

    Del dine egne fotos

    Har du selv gode billeder, som resten af organisationen kunne have glæde af, kan din administrator uploade dem til Skyfish. Det er vigtigt, at kvaliteten er i top, så billederne også kan bruges til tryk.

    Hvis billederne er portrætfotos eller taget af en ekstern fotograf, der skal honoreres, så hjælp administratoren med kontaktinformation til de portrætterede eller fotografen.

    Rune Højer Jensen
    Udvikling

    Rune Højer Jensen

    Kommunikationskonsulent

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

    Telefon: 73767760

    Mobil: 25112925

    E-mail: rhj@aabenraa.dk

    Relateret indhold