APV, nærved-ulykker og arbejdsulykker (SafetyNet)

Nærved-ulykker

Nærved-ulykker

Opsporing af nærved-ulykker er en vigtig del af det forebyggende arbejde og som skal registreres i SafetyNet.
Når arbejdsmiljøgruppen bliver opmærksom på nærved-ulykker, give det arbejdspladsen mulighed for at forebygge risikoen for en potentiel arbejdsulykke.

Nærved-ulykker

  • Nærved-ulykker er ulykker, der var lige ved at ske; en pludselig hændelse, der kunne have medført personskade, men ikke gjorde det.

    Hvad er forskellen på en APV, nærved-ulykke og arbejdsulykke?

    APV
    Der står en stor kasse med bøger oppe på en reol. Kassen står ude på kanten af den øverste hylde. Medarbejderen går fordi og tænker, at der er stor risiko for kassen falder ned fra reolen. Han tager kassen ned og sætter den på gulvet. Derefter laver han en APV i SafetyNet.

    Nærved-ulykke
    Der står en stor kasse med bøger oppe en reol. Kassen står ude på kanten af den øverste hylde. I det medarbejderen går forbi falder kassen med bøger ned fra reolen lige bag ham. Medarbejderen bliver forskrækket men bliver heldigvis ikke ramt af kassen. Medarbejderen fortæller sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvad der er sket. Sammen indberetter en nærved-ulykke i SafetyNet.

    Arbejdsulykke
    Der står en stor kasse med bøger oppe en reol. Kassen står ude på kanten af reolen. I det medarbejderen går forbi falder kassen med bøger lige ned i hovedet på ham. Medarbejderens briller ryger hen af gulvet og han bliver ramt i hovedet af flere bøger. Medarbejderen fortæller sin leder eller arbejdsmiljørepræsentant om hvad der er sket. Sammen indberetter de en arbejdsulykke og en brilleskade i SafetyNet.

  • God og effektiv ulykkesforebyggelse forudsætter, at man kender alle grundene til, at ulykken skete.

    Arbejdsmiljøgruppen kan bruge Arbejdstilsynets værktøj til analyse af ulykker. Du kan se og printe dialog værktøjet til forebyggelse af ulykker her

    Det er ofte forholdsvis nemt at udpege det umiddelbare fysiske svigt – som fx at medarbejderen snublede og slog hovedet ind i kant – som årsag til, at vedkommende kom til skade. Arbejdstilsynets analyser af arbejdsulykker gennem mange år viser imidlertid, at der altid er en eller flere planlægningsmæssige eller personlige årsager, som har haft betydning for det fysiske svigt.