Seksuel chikane

Seksuel chikane

Her finder du link og materialer i forhold til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.

Seksuel chikane

  • Seksuel chikane

    Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være:

    • Uønskede berøringer
    • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem
    • Sjofle vittigheder og kommentarer
    • Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner
    • Visning af pornografisk materiale.

    Seksuel chikane er karakteriseret ved at fortsætte ud over det punkt, der for den enkelte er acceptabelt.

     

  • Her finder du Arbejdstilsynets pjece om forebyggelse af seksuel chikane. Du kan se og printe pjecen her

    Beskæftigelsesministeriet giver følgende råd:

    Gode råd til forebyggelse af seksuel chikane

    Et godt psykisk arbejdsmiljø kan forebygge seksuel chikane. Det er derfor vigtigt, at I på arbejdspladsen løbende forebygger og sikrer, at I har de rette redskaber til at håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø. I kan lade jer inspirere af nedenstående gode råd til at forebygge seksuel chikane:

    Det kan du gøre som leder

    1. Sørg for fælles og velkendte normer og værdier for adfærd på arbejdspladsen
    2. Sørg for en tydelig ansvars- og opgavefordeling
    3. Sig tydeligt fra over for seksuel chikane
    4. Tag henvendelser om seksuel chikane alvorligt
    5. Sørg for klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, herunder hvor de kan klage og få rådgivning, hvis der forekommer seksuel chikane på arbejdspladsen
    6. Sørg for klare regler for sanktioner over for uacceptabel adfærd

    Det kan du gøre som medarbejder, hvis du oplever seksuel chikane

    1. Fortæl det til din leder eller en kollega, som du har tillid til
    2. Gå til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant
    3. Skriv ned, hvad det er, du oplever som seksuel chikane
    4. Følg arbejdspladsens retningslinjer, hvis du oplever seksuel chikane

    Det kan du gøre som kollega, hvis du er vidne til krænkende handlinger

    1. Sig fra, hvis du overhører, at en kollega bliver udsat for seksuel chikane
    2. Lyt til den kollega, der føler sig krænket
    3. Gå til din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant
    4. Tal med din nærmeste leder
    5. Følg arbejdspladsens retningslinjer, hvis du er vidne til seksuel chikane.

    På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du finde idéer til, hvordan du kan håndtere krænkende handlinger alt efter om du har oplevet krænkende handlinger, om du er arbejdsgiver/leder eller om du er nøgleperson i arbejdet med arbejdsmiljø: Forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger - Arbejdstilsynet (at.dk)

  • Arbejdstilsynets hotline giver råd og vejledning om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Når du kontakter hotlinen, kommer du til at tale med en medarbejder, der er uddannet i at besvare spørgsmål om mobning og seksuel chikane.

    Du kan kontakte Arbejdstilsynets hotline her

    Arbejdstilsynets hotline giver råd og vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Når du kontakter hotlinen, kommer du til at tale med en medarbejder, der er uddannet i at besvare spørgsmål om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Når du kontakter hotlinen, er du anonym.

    Tlf. 70 22 12 80

    Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14.

  • Grænser er forskellige og seksuel chikane er svært at tale om, men det skal vi. Vær med til at tage dialogen.

    På arbejdsmiljøweb.dk kan I som arbejdsplads finde inspiration til at tage snakken og bryde tabuet: Hvor går grænsen? Temaside på arbejdsmiljøweb