Kemisk og biologisk risikovurdering

Sikker brug af kemiske og biologiske stoffer og materialer

Arbejdet skal kunne ske under sikre og sunde arbejdsforhold. Dette gør sig også gældende, når der arbejdes med kemiske og biologiske stoffet og materialer.
Derfor skal arbejdspladsen lave en risikovurdering af de arbejdsprocesser, hvori der indgår kemiske eller biologiske stoffer og materialer.

Læs mere om hvordan

Hovedpointen omkring arbejdet med farlige stoffer og materialer

Den meget korte udgave af arbejdsmiljøgruppens arbejde med farlige stoffer og materialer

  • Ryd op i jeres produkter og bortskaf alle produkter, som I ikke benytter
  • Få fat i (opdaterede) sikkerhedsdatablade på jeres resterende produkter.
  • Evt. kan I dele produkter op i grupper. Fx grundrengøring, gulvvask osv.
  • Få overblik over de processer I bruger produkterne i. Fx hvad I bruger dem til, hvordan I bruger dem og hvor i bruger dem.
  • Risikovurder de processer hvor I bruger de registrerede produkter. Udarbejd om nødvendig en handleplan.
  • Forebyg med STOP-princippet. Se afsnittet ”Forebyggelse med STOP-princippet”
  • Udarbejd instrukser
  • Instruer og oplær kolleger, der arbejder med produkterne
  • Kontrollér at kolleger arbejder på den sikre og sunde måde
  • Revider, hvis det ikke fungere

Skema til

den kemiske risikovurdering

Hjælpeskema til kemisk risikovurdering

Her kan du se et eksempel på en udfyldt Kemisk risikovurdering

Arbejdsmiljøgruppen kan bruge SafetyNet til at lave en handlingsplan i forhold til kemiske og biologiske arbejdsmiljøproblemer. Læs om SafetyNet og find vejledninger her

 

Vejledninger og værktøjskasse fra BFA - Service - Turisme

BFA - Service - Turisme har lave en vejledning, der fortæller, hvordan I griber sagen an.

Viden om arbejde med stoffer og materialer

Dette står der i Bekendtgørelsen af Lov om arbejdsmiljø

  • § 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Grundlaget for denne vejledning er Arbejdstilsynets vejledning C.1.3-3 ”Arbejde med stoffer og materialer”, 1. januar 2003 – opdateret juni 2019. Den nye vejledning har fokus på den proces produktet bruges i, frem for det enkelte produkt. Det vil sige at arbejdsmiljøgruppen skal se på, hvordan produktet (skal) bruges og hvilke risici det indebærer.

Stop risikoen med STOP-princippet

Substitutionsprincippet - Erstat farlige stoffer og materialer med nogen der er ufarlige eller mindre farlige.

Tekniske foranstaltninger - Sørg for at indkapsle arbejdsprocessen eller som minimum sørg for, at der ikke spreder sig støv og aerosoler fra arbejdsprocessen til omgivelserne.

Organisatoriske foranstaltninger - Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår eller begrænser udsættelsen for farlige stoffer og materialer – og sørg for, at stofferne ikke spredes.

Personlige værnemidler - Hvis I ikke kan fjerne udsættelsen på anden måde, skal I bruge egnede personlige værnemidler, der beskytter mod de farlige stoffer og materialer, I kan blive udsat for.

Se mere på Arbejdstilsynets hjemmeside: Stop Risikoen

 

Læs mere om reglerne på Arbejdstilsynets hjemmeside her

Farlige stoffer og materialer

Ved farlige stoffer og materialer forstås alle stoffer, der kan have en uønsket effekt på de mennesker, der bliver udsat for stofferne.

Arbejde med stoffer og materialer

Vores arbejdsgange, hvor vi enten arbejder med eller udsættes for stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen for udsættelse for farlige stoffer og materialer skal enten fjernes eller reduceres til et minimum. Vi skal ligeledes lave en kemisk risikovurdering af arbejdsprocesser, hvor vi ikke selv håndterer stoffer og materialer, men blot påvirkes.

Faremærkede stoffer og materialer

Alle faremærkede produkter skal være forsynet med de nyeste faremærker, se eksemplet til nedenfor.

Faresymboler samlet.jpg

Dette betyder blandt andet, at

  • Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås
  • Påvirkninger under arbejdet med stoffer og materialer skal nedbringes så meget som teknisk muligt

 

Sådan gør I ifølge Arbejdstilsynets vejledning (At-vejledning C.1.3-3):

Kemsik risikovurdering.jpg

”Det er ikke nødvendigt at gennemføre den særlige risikovurdering, hvis arten og omfanget af udsættelsen fra stoffer og materialer vurderes at være ubetydelige, og det derfor er unødvendigt at lave forebyggende foranstaltninger.” At-vejledning C. 1.3-3 1. januar 2003 – opdateret juni 2019. Denne vurdering skal dokumenteres.

Første Tilsyn og kontrol (gul trekant):

Få styr på hvilke stoffer og materialer I har på arbejdspladsen. Lav en liste over alle stoffer og materialer, I har på arbejdspladsen.

Listen samt leverandørens sikkerhedsdatablade skal være tilgængelige for alle medarbejdere.

Bortskaf alle de stoffer og materialer, på en forsvarlig måde (dette ses på leverandørens sikkerhedsdatablad), som I IKKE benytter.

Risikovurdering (blå firkant):

I skal tænke risikovurderingen som en arbejdspladsvurdering. I vurderer de arbejdsprocesser eller situationer, hvor I enten håndterer eller bliver påvirket af farlige stoffer og materialer (OBS faresymboler).

Stil jer selv spørgsmålene i risikovurderingen:

  • I hvilke arbejdsprocesser indgår eller påvirkes vi af farlige stoffer og materialer?
  • Hvilke farlige stoffer og materialer indgår i de enkelte arbejdsprocesser?
  • Håndterer vi stoffer og materialer på en sikkerheds- og sundhedsmæssig måde i arbejdsprocessen?
  • Hvis ikke, hvilke forebyggende tiltag skal der gøres.
  • Risikovurderingen skal være skriftlig og den skal indeholde følgende 7 vurderingspunkter. Disse 7 punkter skal behandles og tages stilling til, men hvert punkt behøver ikke i sig selv være skriftlig dokumenteret.

 

7 Vurderingspunkter til risikovurdering af processer, hvor farlige stoffer og materialer anvendes

Vurderingspunkt

Omhandler

Hjælpsomme punkter i sikkerhedsdatabladet

1: Stofferne og materialernes farlige egenskaber

Hvilke sundhedsrisici og sikkerhedsrisici (fx brand- eller eksplosionsfare) der er samt, hvordan de ansatte kan blive udsat for stofferne – fx indånding, hudkontakt, stænk, få det i øjnene eller utilsigtet indtagelse. Dannes der farlige stoffer ved processer? Fx svejserøg.

Punkt 2 om fareidentifikation

Punkt 3 om sammensætning af/ og oplysninger om indholdsstoffer

Punkt 10 om stabilitet og reaktivitet og evt.

Punkt 11 om toksikologiske oplysninger

2: Eksponeringsgrad, -type og varighed

Hvor meget og hvordan udsættes medarbejderen for stoffet?

Hvor hyppigt foregår arbejdet? Hvordan udsættes medarbejderen for stoffet? – indånding, hudkontakt, øjenkontakt (stænk) osv. Hvor længe udsættes medarbejderen for stoffet?

Punkt 9 om fysiske og kemiske egenskaber

Punkt 7 om håndtering og opbevaring

Punkt 8 om eksponeringskontrol og kontrolparametre

3: Omstændighederne ved arbejdet med de farlige stoffer og materialer, herunder mængden

Måden, der arbejdes på, har betydning for hvilken form for udsættelse der er risiko for. Fx

Hvordan arbejdes med de farlige stoffer? Hvordan opbevares de? Hvor store mængder bruges der? Hvordan kan der ske en udsættelse? Erfaringer fra uheld, ulykker eller nærved-ulykker?

Punkt 7 om håndtering og opbevaring

Punkt 10 om stabilitet og reaktivitet

4: Virkningen af forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes

Vurder, hvordan kontakt med de farlige stoffer og materialer kan undgås eller minimeres. Tænk i STOP-princippet. Vurder, hvordan de gennemførte forebyggende foranstaltninger virker. Har de fjerne/minimeret udsættelsen for de farlige stoffer? Er de enkelte farer effektivt forebygget? Beskytter de valgte personlige værnemidler tilstrækkelig?

Punkt 7 om håndtering og opbevaring

Punkt 8.2.1 om egnede foranstaltninger til eksponeringskontrol

Punkt 8.2.2 om individuelle beskyttelsesforanstaltninger som fx personlige værnemidler

5: Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser

Hvis der foreligger tilgængelige resultater fra arbejdsmedicinske undersøgelser af medarbejderne, skal resultaterne herfra indgå i risikovurderingen

 

6: Arbejdstilsynets grænseværdier

Hvis der er grænseværdier, skal de indgå i risikovurderingen

Punkt 8 om eksponeringskontrol og kontrolparametre

7: Leverandør oplysninger om sikkerhed og sundhed

Arbejdsgiveren skal indhente sikkerhedsdatablade for de faremærkede stoffer og materialer

 

Se i øvrigt At-vejledningen s. 11-16 for flere oplysninger

Forebyg med STOP-princippet (grøn cirkel og orange kasse):

Nedbring jeres påvirkning af farlige stoffer og materialer, ved at bruge STOP-princippet – i den nævnte rækkefølge

Substituer (erstat)

fx ved at fjerne det farlige stof eller materiale, erstatte det med et ufarligt eller mindre farligt osv.

 

Tekniske foranstaltninger

fx mindske/fjerne udsættelsen ved at indkapsle det farlige stof eller hele processen, bruge en egnet og sikker arbejdsmetode, begrænse mængden, der bruges, til et minimum, etabler udsugning mv.

Organisatoriske forandringer

fx ændre indretning af arbejdsstedet, begrænse antallet af udsatte og/ eller varigheden af udsættelsen.

Personlige værnemidler

Fx beskyttelseshandsker, forklæde, øjenværn, åndedrætsværn

 

Udarbejd en handleplan

Hvis risikovurderingen finder frem til, at der ved arbejdet sker en sundhedsskadelig påvirkning, som ikke umiddelbart kan undgås og som ikke umiddelbart kan løses, så skal problemet overføres til arbejdspladsens APV og indføres i handleplanen med løsning og tidsfrist samt der skal beskrives midlertidige foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte, fx værnemidler, andre arbejdsmåder osv.

Denne handleplan skal indskrives i SafetyNet og kan med fordel tage afsæt i STOP-princippet.

Oplæring og instruktion (rød cirkel):

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte får effektiv oplæring og instruktion i, hvordan de skal anvende og beskytte sig mod stoffer og materialer, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er ikke noget krav om, at instruktion og oplæring skal gives af medlemmer i arbejdsmiljøgruppen, men kan med fordel gives af en ressourceperson, der har viden indenfor arbejdsområdet.

Formålet med oplæringen og instruktionen er således, at ansatte skal kende til

  • de farer og risici der kan være forbundet med arbejdet,
  • de sikkerhedsforanstaltninger der skal beskytte imod disse farer og risici,
  • og i tilfælde af uheld hvordan der ydes førstehjælp, opsamles spild mm.
  •  

Oplæring og instruktion skal ske før arbejdet påbegyndes; og skal gentages jævnligt.

Sker der ændringer i omstændighederne for brug af stoffer og materialerne, skal der foretages en ny instruktion og oplæring.

Tilsyn og kontrol (gul trekant):

Kontroller og revider

Dernæst er det en opgave for arbejdsmiljøgruppen at kontrollere at oplæring og instruktion af medarbejdere er tilstrækkelig og bliver fulgt.

Hvis kontrollen viser, at arbejdet ikke kan udføres sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig fuld forsvarligt, gentager arbejdsmiljøgruppen risikovurderingen og foretager de nødvendige tilpasninger og oplæring og instruktion gentages efter de nye vurderinger og tilpasninger.

APV’en skal revideres, når der sker væsentlige ændringer i aktiviteter eller andre forhold, som har betydning for vurderingen eller mindst hvert tredje år.

Foranstaltninger i tilfælde af ulykker mv.

Udgør arbejdet med farlige stoffer og materialer en særlig risiko for, at der kan ske sundhedsskadeligt udslip, eller der kan opstå fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende, skal der udarbejdes en beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplan.

Leverandørbrugsanvisninger / sikkerhedsdatablade

Der skal foreligge leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) for de faremærkede produkter man har. Disse skal gemmes i mindst 10 år efter produktet er anvendt.

Bortskaffelse af affald mv.

Ved bortskaffelse af stoffer og materialer samt værnemidler efter endt brug og øvrig håndtering af affald, herunder særligt mærket affald skal arbejdsmiljøgruppen være OBS på regler for transport af farlig gods.

Fremmede håndværkere

Benytter fremmede håndværker stoffer og materialer på jeres arbejdsplads, som I oplever som generende, så stil gerne spørgsmål til produktet og efterspørg deres kemiske APV.

Skema til den kemiske risikovurdering

Her kan du se et eksempel på en udfyldt Kemisk risikovurdering

Arbejdsmiljøgruppen kan bruge SafetyNet til at lave en kemiske APV samt risikovurdering. Læs om SafetyNet og find vejledninger her

Se AT-vejledning og arbejde med stoffer og materialer

Læs mere om de nye regler på Arbejdstilsynets hjemmeside her