Uddannelse, konference, MED-klippekort

Læs og tilmeld til de obligatoriske uddannelser for medlemmer af MED og arbejdsmiljøgrupper. Læs info om kommende TR- og AM konference samt tilbud indenfor klippekort til MED

  • Læs op

Indhold

    MED-uddannelsen

    Alle ledere og medarbejdere i MED-udvalg skal deltage i MED-grunduddannelsen inden for det første funktionsår.

    MED-grunduddannelsen sætter fokus på MED-samarbejdet som en aktivitet, der skal skabe værdi for samarbejdet om kerneopgaven og understøtte trivsel på arbejdspladsen. MED-uddannelsen handler om arbejdsforhold, personaleforhold, samarbejdsforhold og arbejdsmiljøforhold. Det er et rigtig godt udgangspunkt for et konstruktivt MED-samarbejde, hvis hele MED-udvalget deltager på samme kursus. MED-uddannelsen består af et obligatorisk grundmodul af 2 dages varighed.

    På MED-uddannelsen får du kendskab til:

    • MED-idéen og formålet i den lokale MED-aftale
    • Kompetenceforhold i MED-udvalget
    • Opgaver i MED-udvalget
    • MED-udvalgets placering i den politiske styrede organisation
    • Information og drøftelse (MED-indflydelse)
    • Retningslinjer (MED-bestemmelse).

    Uddannelsen er dialogbaseret og tager bl.a. udgangspunkt i Aabenraa Kommunes Lokalaftale om MED-indflydelse og MED-bestemmelse, mål, værdier og personalepolitik.

    MED-uddannelse i 2024:
    • Hold 1: Den 23. januar samt den 6. februar fra kl. 8.15-15.30
    • Hold 2: Den 20. marts samt den 3. april fra kl. 8.15-15.30
    • Hold 3: Den 15. august samt den 28. august fra kl. 8.15-15.30
    • Hold 4: Den 29. oktober samt den 12. november fra kl. 8.15-15.30

    1 - 2 uger før holdstart modtager du en mail fra underviser med praktiske oplysninger om MED-uddannelsen.

    Tilmelding kan ske her, når du indberetter medarbejder-/ledelsesrepræsentant - Nyvalg. En af oplysningerne, der skal tastes ind, er om MED-uddannelsen haves.

    Arbejdsmiljøuddannelsen

    Det er lovpligtigt at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen senest 3 måneder efter at du er valgt/udpeget. Arbejdsmiljøuddannelsen tager i alt 3 dage.

    Formål:
    At give arbejdsmiljøgruppens repræsentanter en konkret viden om arbejdsmiljø og om metoder til at arbejde systematisk og målrettet for at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

    Her kan du læse Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøuddannelsen.

    Målgruppe:
    Alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere.

    Tilmelding:
    Du bliver automatisk kontaktet af Personalekontoret, når vi har fået besked om dit valg/udpegning. Du bliver kontaktet ca. 1-2 uger før, du skal på uddannelse. 

    Tilmelding kan ske her, når du indberetter AMR og AL - Nyvalg. En af oplysningerne, der skal tastes ind, er om arbejdsmiljøuddannelsen haves.

    Arbejdsmiljøuddannelsen er i 2024 planlagt til:

    • Den 23. + 24. april samt den 14. maj
    • Den 3. + 4. september samt den 25. september
    • Den 20. + 21. november samt den 12. december

    TR- og AM konference

    TR- og AM konferencen holder flyttedag.

    Fremover vil konferencen blive afholdt torsdag i uge 5. Dermed tilgodeses deltagelse af nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter der tiltræder posten 1. januar.

    Vi ser meget frem til at kunne byde velkommen til næste TR- og AM konference

    Torsdag den. 30. januar 2025.

    TR- og AM konferencen er et tilbud til alle tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter samt arbejdsmiljøledere.

    MED-klippekort

    MED-klippekortet er et tilbud til MED-udvalget, der ønsker at sætte fokus på et emne eller en problematik, som MED-udvalget ønsker at blive bedre til. Her kan MED-udvalget tage kontakt til Personalekontoret, der vil hjælpe med at afdække det enkelte MED-udvalgs behov.

    Kontakt Personalekontoret på mail: arbejdsmiljo@aabenraa.dk

    Det anbefales at hele MED-udvalget deltager i MED-klippekortet for at få størst muligt udbytte.

    2024 tilbydes følgende klippekort

    • Relationer, anerkendelse og kommunikation
    • Mening og motivation i arbejdet
    • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet
    • MED grundkursus - BRUSH UP
    • Det systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder kemisk risikovurdering
    • Pas godt på dig selv når du arbejder - vold og krænkende handlinger
    • Brug kroppen rigtigt - dit fysiske arbejdsmiljø

    Arbejdsmiljøuge - uge 43

    Arbejdsmiljøuge 43 er ugen, hvor vi sætter fokus på et aktuelt emne. Emnet kan relatere sig til vores MED- og arbejdsmiljøstrategi eller til aktuelle emner, der i fokus generelt i samfundet.

    Aabenraa Kommune vælger at benytte uge 43, til at sætte fokus på forskellige elementer i arbejdsmiljøarbejdet. Dagene bliver udbudt som en del af den lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Derfor gælder tilbuddet for alle medlemmer af en arbejdsmiljøgruppe, arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentanter.

    NemTilmeld

    Find relevante kurser og tilmeld via dette link: LINK TIL NEMTILMELD