Chikane, trusler og vold
Hjælp og rådgivning hvis du oplever chikane, trusler, vold mv.
Chikane, trusler, hærværk og vold kan ske i mange forskellige situationer og på forskellige måder. Derfor er det vigtigt, at kommunalpolitikere ved, hvordan man kan forebygge sådanne hændelser, og hvad man skal gøre, hvis de opstår.
Ved akut fare skal du ringe 112
Hvis du oplever en hændelse, er vores interne procedure, at du kontakter enten gruppeformanden, borgmesteren eller kommunaldirektøren.
Hjælp og rådgivning
Som kommunalpolitiker kan du opleve situationer, hvor du føler dig utryg eller bliver udsat for chikane, trusler, hærværk, vold eller anden grænseoverskridende adfærd. I sådanne situationer er det vigtigt at vide, hvor du kan få hjælp og rådgivning.
Der findes to centrale tilbud, som kan hjælpe dig. KL’s hotline giver kommunalpolitikere mulighed for at få rådgivning om, hvordan man kan forebygge og håndtere blandt andet chikane, trusler, hærværk, vold og grænseoverskridende seksuel adfærd.
Politiets kontaktordning for folkevalgte og deres pårørende er en direkte indgang til politiet. Her kan folkevalgte og deres pårørende få vejledning og rådgivning om konkrete hændelser, bekymringer og spørgsmål om personlig tryghed og sikkerhed, når det er relateret til det politiske virke.
De to tilbud supplerer hinanden og kan være en hjælp, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, eller hvis du har brug for at tale med nogen om en konkret situation.
Læs mere om KL's vejledning om chikane, trusler, hærværk og vold mod lokalpolitikere her
Læs mere om kontaktordningen for folkevalgte og deres pårørende her
Hurtige kontaktoplysninger:
Politiets kontakt nr. 114
Kontaktmailadresse: sojyl-kontaktordning-folkevalgte@politi.dk
KL’s hotline kontakt nr.: 3370 3950.