Gå til hovedindhold

Spørgetid

Find information om spørgetid her.

Indhold

    Borgere og grundejere i Aabenraa Kommune har mulighed for at stille spørgsmål om kommunale emner til byrådet og har således bedre mulighed for at bidrage med forslag og ideer, der kan styrke og udvikle lokalsamfundet.

    Spørgetiden finder sted fra klokken 16.30-16.50 og forud for byrådsmødets start klokken 17.00. Hvis ingen spørgsmål er indmeldt inden for fristen, aflyses spørgetiden.
    Temamøderne finder som udgangspunkt sted uændret fra kl. 14.30-16.00, og flyttes kun i tidfælde af spørgetid til tidsrummet kl. 14.00-15.30.

    Spørgetiden livestreames i lighed med det efterfølgende byrådsmøde.  Spørgsmålet offentliggøres på aabenraa.dk før spørgetiden, og svaret offentliggøres efter spørgetiden på aabenraa.dk.

    Spørgetiden bortfalder i en periode på tre måneder før et kommunalvalg og frem til en måned efter byrådets tiltræden efter et valg.