Hvad er Virksomhedsnær sygedagpengeindsats?
Virksomhedsnær sygedagpengeindsats er en målrettet indsats, hvor både arbejdsgiver, medarbejder og kommune arbejder sammen om at støtte sygemeldte medarbejdere med henblik på at fastholde dem på arbejdspladsen og hjælpe dem tilbage i arbejde. Denne innovative tilgang er en del af Aabenraa Kommunes bestræbelser på at forbedre sygedagpengeindsatsen gennem tidlig kontakt og samarbejde med lokale virksomheder.
Hvordan fungerer indsatsen?
Indsatsen fokuserer på at involvere arbejdsgiver aktivt i processen. Indsatsen er fælles på den måde, at sagsbehandleren tilbyder en tæt dialog med arbejdsgiveren samt at afholde møder ude hos virksomheden sammen med medarbejderen. På den måde sikrer vi, at medarbejderen modtager den nødvendige støtte og de tilpasninger, der skal til for at vende tilbage til arbejdet.
Indsatsen kan inkludere elementer som:
- Tilpasning af arbejdsopgaver til medarbejderens helbredssituation.
- Gradvis tilbagevenden til arbejde, fx gennem deltid eller skånejob.
- Tæt samarbejde mellem sagsbehandlere, arbejdsgivere og medarbejdere for at sikre en koordineret indsats.
- Støtte og vejledning fra kommunen om sygedagpenge, rettigheder og muligheder for både arbejdsgiver og medarbejder.
Hvorfor afprøver vi denne indsats?
Vi afprøver den virksomhedsnære sygedagpengeindsats som en del af vores engagement i Velfærdsaftalen Aabenraa, hvor vi stræber efter at finde nye og bæredygtige løsninger på beskæftigelsesområdet. Vi forventer, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiver og sygemeldte medarbejdere er afgørende for at forhindre langvarig fravær og sikre en glidende overgang tilbage til arbejdet.
Hvad håber vi at opnå?
Med denne indsats håber vi i sidste ende at bære med til at opnå målet om større værdighed for borgeren, blandt andet ved at stille mere fleksible rammer til rådighed fra organisationen, som i denne prøvehandling med udekørende sagsbehandlere.