Gå til hovedindhold

Baggrund og proces

Her kan du læse mere om baggrunden for Velfærdsaftalen, som begyndte som et frisættelsesforsøg på Regeringens initiativ.

Indhold

    Aabenraa Kommune har gode erfaringer med indsatser på beskæftigelsesområdet og arbejder kontinuerligt for at øge arbejdsstyrken i kommunen og give borgere i kommunen et meningsfuldt og værdigt arbejdsliv. 

    På baggrund af disse gode erfaringer blev Aabenraa Kommune i 2022 udnævnt som én af fire danske kommuner, som i årene 2023-2026 gennem en velfærdsaftale med regeringen skulle frisættes fra udvalgte regulativer, proces- og lovkrav på job- og beskæftigelsesområdet. 

    Derfor brugte forvaltningen i efteråret 2022 og foråret 2023 ressourcer på at forberede projektet med en projektorganisering, idéproces hos medarbejdere, politiske temadage m.v. Da regeringen i august meldte ud at droppe velfærdsaftalerne på grund af det igangsatte arbejde med ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, ønskede et enigt Arbejdsmarkedsudvalg i Aabenraa Kommune at indgå en lokal velfærdsaftale. Den blev underskrevet på udvalgsmøde d. 13. september. Den lokale velfærdsaftale vil bære det politiske formål og de mange timers forberedelse videre i en strategisk ramme for al udvikling på beskæftigelsesområdet i kommunen i perioden 2024-2026.  

     

    Arbejdsmarkedsudvalget, september 2024

     

    Et enigt Arbejdsmarkedsudvalg har valgt at fortsætte med en lokal Velfærdsaftale vel vidende, at vi skal holde os inden for rammerne. Man kan derfor spørge, om de prøvehandlinger, der sættes i gang i projektperioden ikke kunne være gennemført alligevel? Til det er svaret 'jo'. Men gennem Velfærdsaftalen får vi prioriteret tiltag og prøvehandlinger. Vi tager os tid til det. Til at stoppe op og se på os selv, og hvad vi kan gøre endnu bedre. Derfor giver Velfærdsaftalen mening.