Gå til hovedindhold

Det fleksible rehabiliteringsteam

Prøvehandling i Velfærdsaftalen Aabenraa

Indhold

    Hvordan vil vi arbejde med det fleksible rehabiliteringsteam?

    Vi vil samarbejde tættere med Børn og Familie samt Social og Sundhed om rehabiliteringssager. Vi har et godt og tæt samarbejde i forvejen, men der er hele tiden et ønske om yderligere at styrke det, og med lovændringen fra 1. januar 2025 om rehabiliteringsteamets sammensætning, giver det anledning til at prøve noget nyt. 

    Hvordan fungerer prøvehandlingen?

    Den nye form frigiver ressourcer og muligheder, og disse muligheder vil vi udnytte og afprøve på følgende måde: 

    •    Færre deltagere til rehabiliteringsmøder
    •    Fysisk ugentlig kontorplads på jobcenteret til medarbejdere fra Social og Sundhed og Børn og Familie
    •    Sparring om rehabiliteringssager på tværs – særlig fokus på metoden om faglig refleksiv praksis

    Hvorfor afprøver vi denne indsats?

    Vi vil have et øget samarbejde med let adgang til sparring og samtidig samme høje inddragelse og faglig vurdering i rehabiliteringssager med færre medarbejderressourcer.

    Hvad håber vi at opnå?

    Rehabiliteringsmøder har fremadrettet kun deltagere relevante for den enkelte sag. Dermed opnår borgeren større værdighed i oplevelsen til møderne. En af de andre helt store gevinster er tværfaglig sparring tidligere i en sag, således at tværfaglige indsatser kan iværksættes tidligere end før, og dermed allerede være forsøgt inden sagen eventuelt skal behandles i rehabiliteringsteamet. Prøvehandlingen bærer følgelig med til at opnå mål 3 i Velfærdsaftalen.