Hvordan vil vi lave en prøvehandling omkring kunstig intelligens (AI)?
Vi står i øjeblikket i begyndelsen af en proces, der kommer til at inddrage AI i meget større grad i Jobcenterets arbejde. Vi har allerede AI funktioner, der er integreret i jobsøgningsprogrammet Candeno, hvor der er hjælp til udarbejdelse af ansøgning og CV.
Hvordan fungerer prøvehandlingen?
Prøvehandlingen består i at undersøge og kortlægge muligheder og områder, hvor AI kan inddrages og så afprøve det. Det er en prøvehandling, der både handler om at blive ved at være nysgerrig, erfaringsudveksle og så turde afprøve.
Hvorfor afprøver vi denne indsats?
Formålet med prøvehandlingen er at skabe et strategisk overblik over mulighederne omkring AI og at være proaktiv i forhold til implementering af AI i løsning af jobcenterets opgaver.
Hvad håber vi at opnå?
Vi håber, at en god brug af AI fx kan hjælpe borger med rådgivning, jobmatch og bedre serviceoplevelse. Og for medarbejderen kan den være et redskab til automatisering, effektivisering og øge beslutningsgrundlaget ved fx at kunne forudsige tendenser og lignende. Prøvehandlingen er med til at opfylde mål 3 i Velfærdsaftalen.