Gå til hovedindhold

Tidsstudie

Prøvehandling i Velfærdsaftalen Aabenraa

Indhold

    Hvordan er 'tidsstudie' en prøvehandling?

    Prøvehandlingen om tidsstudie udsprang netop af en tværkommunal registrering af hvordan sagsbehandlere brugte deres tid på hhv. forberedelse, samtale, vejledning og efterbehandling. Aabenraa Kommune deltog sammen med otte andre kommuner. Registreringen gav anledning til at undersøge hos os selv, om der var noget, der med fordel kunne gøres anderledes. Måske kunne man frigive tid til mere samtale i forhold til den tid, der blev brugt før og efter samtalen? Derfor blev det en prøvehandling i Velfærdsaftalen.
     

    Hvordan fungerer prøvehandlingen?

    Medarbejdere og ledere har sammen udvalgt syv konkrete tiltag. Tiltagene har alle at gøre med arbejdsgange eller udvikling af tekniske løsninger fx robotter til automatisering. 

    Automatiseringen skal lette det administrative arbejde og processer, så tiden bruges mere på indhold end form både før, under og efter samtalen.

    Hvorfor afprøver vi denne indsats?

    Effektivisering på administrative processer er en del af regeringens fortsatte fokusområde. Det er også en, hvor vi i kommunen selv har et ansvar. I tidsstudiet fik vi øje på små ændringer, vi kunne foretage, som samlet kunne give en mulighed for at bruge tiden anderledes.

    Hvad håber vi at opnå?

    Med denne indsats ønskes at frigive tid fra administrative processer til sagsmæssigt indhold. Det skal bære med til Velfærdsaftalens mål 3, hvor organisationen stiller mere fleksible rammer til rådighed, som i sidste ende er til gavn for borgeren.