Videovejledning er en prøvehandling med udgangspunkt i vejledningsforpligtelsen
Videovejledning udspringer som en prøvehandling ud fra en oplevelse af, at vejledningsforpligtelsen fylder meget i mødet med borgeren. Med delaftale 2, som trådte i kraft d. 1. januar 2024, blev det muligt at søge nye muligheder for vejledning af borger. Denne lovmæssige ændring er afsæt til at afprøve en digital tilgang til vejledningsforpligtelsen så vidt muligt.
Hvordan fungerer prøvehandlingen?
Borger modtager forud for første samtale et link til små videoer, hvor rettighed og pligt gennemgås. Videoerne kan ses og genses i eget tempo. I første omgang er prøvehandlingen afgrænset til ledige fleksjobbere.
Hvorfor afprøver vi denne indsats?
Som også er et element af prøvehandlingen om tidsstudiet, ønsker vi at arbejde med tiden brugt sammen med borgeren. Er den brugt på det, der giver værdi i samtalen? Den nye delaftale gør det muligt at tilrettelægge vejledningen anderledes, og dermed ændre fokus i borgers første samtale på jobcenteret.
Hvad håber vi at opnå?
At borgeren får en let måde at tilegne sig information om rettigheder og pligter. Borgeren kan ligeledes tilgå vejledningen så ofte denne ønsker og har brug for det. Og så ønsker vi at fokus i samtalen og relationen til borgeren bliver anderledes.
Prøvehandlingen er afsluttet og overgået til drift.
Konklusion
Det at borger har fået vejledning om rettighed og pligt forud for første samtale, har ændret indhold og fokus i første samtale, der er blevet mere jobrette. Sagsbehandleren har naturligvis fortsat opmærksomhed på, om vejledningen er forstået af borgeren.
Både sagsbehandlere og borgere oplever overvejende en positiv ændring. Det er for nogle lettere at tilegne sig, end det skriftlige materiale, men begge dele tilbydes fortsat. Den samlede samlede effekt af prøvehandlingen skyldes dog samlet videovejledning og velkomstbrevet med links til vejledningen, som også indeholder en forventningsafstemning med borger i forhold til første møde. Det har gjort en mærkbar forskel, og derfor fortsætter vi med videovejledning og udbreder den også til andre målgrupper.