Politisk mødekalender, deadlines og proces for dagsorden.

2015-09-01 09:00 (4226)

Referat

tirsdag den 01. september 2015 kl. 09:00

Mødested: Lokale 444
Udvalg: Chefgruppen, Social & Sundhed
Medlemmer: Jakob Kyndal, Lars Harding Hansen, Per Petersen, Michael Metzsch, Torben Lindbæk-Larsen, Merete Laursen, Tommy German Svendsen, Bjarne Ipsen
Fraværende:
  • Sagsid.: 14/26601, Sagsinitialer: mme

    Sagsfremstilling

    Chefgruppen skal med dette punkt dels fastlægge sortiment i indsatskatalog for pleje/APV-hjælpemidler, dels tage stilling til etablering/drift af forflytningslokaler.

    Fastlæggelse af sortiment i indsatskatalog for pleje/APV-hjælpemidler

    HjælpemiddelHuset modtager jævnligt forespørgsler fra leverandører af pleje/sygepleje, udover det, der er aftalt i indsatskataloget. Senest er det f.eks. sygeplejen, der ønsker indført oppustelige puder til sårskifte. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, hvem der kan beslutte udvidelser af det sortiment plejen kan bestille i HjælpemiddelHuset.

    HjælpemiddelHuset har ingen indflydelse på bestillinger, og dermed heller ikke overførselsadgang for budgettet. Så det er ikke logisk at det er HjælpemiddelHuset, der kan beslutte det. På ledelsesniveau 3 er der kollektivt tvivl om, hvordan styringen egentlig skal foregå?

    Et løsningsforslag kan være, at det er Pleje og Omsorg, der skal kunne beslutte ”niveauet” for hvilke arbejdsredskaber medarbejderne skal kunne få stillet til rådighed og dermed også være ansvarlige for budgettet hertil. Det skyldes, at det formelt er ledelsen i Pleje og Omsorg, der har arbejdsgiveransvaret for deres medarbejderes APV iht. arbejdsmiljøloven. 

    Endvidere foreslås det, at budgettet fortsat ligger under HjælpemiddelHuset, som rent praktisk køber ind og følger op på kontering, brug af indkøbsaftaler osv. månedligt. Men der bør være en relevant afrapportering til budgetansvarlige på bestillersiden – det kan være områdeledere i Pleje og Omsorg? Det bør så være de budgetansvarlige, der skal sige ja/nej til deres medarbejderes ønsker om udvidelse af sortimentet - i dialog med HjælpemiddelHuset. Det er primært hjælpemidler/redskaber, der skal udlånes til den enkelte borger og har genbrugsværdi, som det giver mening af indkøbe og drifte via HjælpemiddelHuset.

    Etablering/drift af forflytningslokaler

    Der har helt tilbage fra gammel Aabenraa Kommune været to forflytningslokaler i Pleje & Omsorg, der bruges til intern undervisning af alle ansatte. I tidernes morgen har hjemmeplejen selv indkøbt hjælpemidler til forflytningsundervisning. HjælpemiddelHuset har sidenhen overtaget driften af hjælpemidlerne (reparationer/service osv.) i de to lokaler. Det står ingen steder og fanges ikke af afregningsmodellen, så opgaven løses i princippet uden afregning, hvilket også giver mening – opgavens størrelse taget i betragtning. 

    HjælpemiddelHuset har for nylig fået henvendelse fra både et område i Pleje & Omsorg og fra en privat leverandør, som hver især gerne vil lave deres eget forflytningslokale, og spørger om de kan få stillet hjælpemidler til rådighed fra HjælpemiddelHuset. Men det kan HjælpemiddelHuset vel ikke beslutte, når det ikke er HjælpemiddelHusets budget, der i sidste ende hæfter for et merforbrug.

    Et løsningforslag kunne være, at der via indkøbsbudgettet til APV-hjælpemidler kan etableres og driftes et forflytningslokale pr. x antal medarbejdere, der skal undervises svarende til det niveau, der ønskes i Pleje & Omsorg? Hjælpemidlerne hertil udlånes og driftes fra HjælpemiddelHuset, hvilket skrives ind i de generelle retningslinjer for indsatskataloget for APV-hjælpemidler. Der er i dag ikke afsat midler i budgettet til hverken etablering af nye eller drift af eksisterende forflytningslokaler. Dog vurderes omfanget af løbende drift af 4-5 forflytningslokaler godt at kunne rummes indenfor den eksisterende ramme. Skal aktivitetsstyringsprincippet håndhæves kunne det dog også give mening at fastlægge en pris pr. lokale pr. år til drift og vedligehold. Sidstnævnte løsning vil også gøre det nemmere at håndhæve forholdene hos de private leverandører, hvis de også skulle ønske en etablere forflytningslokaler.

    Økonomi og afledt drift

    Det korrigerede budget til APV-hjælpemidler i 2015 udgør 1,604 mio. kr., og forbrugsprocenten efter 1. halvår er på 51,7 %.

    Indstilling

    Afdelingschefen for Sundhed & Forebyggelse indstiller,

    at det foreslåede løsningsforslag om ”fastlæggelse af sortiment i indsatskatalog for pleje/APV-hjælpemidler” drøftes, og det afklares, om løsningen kan bruges i praksis eller alternativt aftale en anden løsning,

    at det foreslåede løsningsforslag om ”etablering/drift af forflytningslokaler” drøftes, og det afklares, om løsningen kan bruges i praksis eller alternativt aftale en anden løsning.

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    Ad. 1. at: Sortimentet i indsatskatalog for Pleje-/APV-hjælpemidler revurderes en gang årligt – først gang i efteråret 2015. Områdelederne i Pleje & Omsorg er ansvarlige for opgaven, der gennemføres i samarbejde med enkelte forflytningsvejledere og lederen af HjælpemiddelHuset. I revurderingen indgår også behovet på andre fagområder; herunder Handicap & Psykiatri.

    Proceduren skrives ind i de generelle retningslinjer.

    Ad. 2. at: Pleje & Omsorg fastlægger i samarbejde med Handicap & Psykiatri behovet for forflytningslokaler. HjælpemiddelHuset bestykker forflytningslokalerne indenfor budgetrammen.

    Private leverandører betaler for brug af forflytningslokalerne.

  • Sagsid.: 15/118, Sagsinitialer: TGS

    Sagsfremstilling

    Chefgruppen besluttede på mødet den 17. august 2015, at udfordringer på budget 2016 på kt. 06 behandles på Chefmøde den 1. september med henblik på lokaludvalgsmøde den 23. september 2015.

    Materiale fra Merete Laursen vil blive udsendt elektronisk forud for mødet.

    Indstilling

    Direktøren indstiller,

    at udfordringer på kto. 06 – budget 2016 drøftes.

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    Udfordringer og tilpasninger på kt. 06 budget 2016 drøftet.

  • Sagsid.: 15/118, Sagsinitialer: TGS

    Sagsfremstilling

    Merete Laursen, Budget, Social & Sundhed har udarbejdet en intern tidsplan til bevillingskontrollen pr. 30. september 2015 for Social & Sundhed.

    Det endelige administrative forslag til bevillingskontrollen skal være indsendt til Staben, Budget og Analyse den 21. oktober 2015 kl. 9.00. Social- og Sundhedsudvalget behandler bevillingskontrollen pr. 30. september 2015 på udvalgsmødet den 4. november.

    Indstilling

    Direktøren indstiller,

    at intern tidsplan for bevillingskontrol pr. 30. september 2015 godkendes.

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    Godkendt.

    Bilag
    Bevillingskontrol 30.09.15- Intern tidsplan Social og Sundhed.docx

  • Sagsid.: 13/21018, Sagsinitialer: jjj

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal chefgruppen træffe beslutning om projektets omfang i den kommende periode.

    Effektprojektet er tilrettelagt efter en fasemodel, som giver mulighed for løbende evaluering af værdiskabelsen set i forhold til ressourceforbruget. Der er således lagt op til en løbende justering/udvidelse af målgruppen for effekt- og resultatmåling efterhånden som viden opsamles om anvendeligheden og ressourceforbruget.

    Den nuværende fase 1 omfatter Hjernecenter Syd (HCS), Autismecenter Syd (ACS) og tværfaglige, koordinerede rehabiliterende forløb (TKRF).

    Der findes imidlertid fire typer rehabiliteringsforløb:

    · Tværfaglige, koordinerede rehabiliterende forløb (TKRF)

    · § 83a-rehabiliteringsforløb (§ 83a)

    · SRC døgnrehabilitering (SRC)

    · SRC 10+ rehabilitering (projekt)

    På sigt forventes det, at alle typer rehabiliteringsforløb i eget hjem indeholdende hjemmepleje falder under § 83a. Dette vil mindske målgruppen for TKRF til ca. 15 forløb om året. Den samlede målgruppe for effekt- og resultatmåling forventes dermed at omfatte 215 borgere årligt i fase 1.

    Med denne begrænsede målgruppe leverer effektprojektet en meget lille værdi i forhold til viden om virkningsfuldheden af rehabilitering og som led i det løbende analysearbejde.

    Yderligere er målgruppen for lille til at opnå en vis grad af rutine blandt medarbejderne i forhold til effekt- og resultatmåling.

    Bilag 1 belyser konsekvenserne af en udvidelse af målgruppen i fase 2, som foruden monofaglig implementering på Hjernecenter Syd og Autismecenter Syd, omfatter alle typer rehabiliteringsforløb – både i borgerens hjem og i forbindelse med døgnrehabilitering på SRC.

    Dette vil medføre en målgruppe, som forventes at omfatte minimum 475 borgere og maksimum 925 borgere, hvilket vil levere en væsentlig forøgelse af værdien af effekt- og resultatmålingskonceptet.

    Udvidelsen har ifølge analysen en forventet merudgift – baseret på timeløn - i år 1 på minimum kr. 84.689,11 og maksimum kr. 175.183,74 år 1 - bestående af både opstartsudgifter og drift.

    Derefter forventes en årlig merudgift til drift på minimum kr. 46.235,11 og maksimum kr. 136.729,74 fordelt på hhv. V&R og udførere.

    Vær opmærksom på, at beløbene ikke tager højde for BTP, hvorfor den endelige udgift til projektet er større end de her angivne udgifter.

    Bilag 2 indeholder data til cost-benefit analysen.

    I bilag 3 findes et statusnotat over arbejdet i fase 1.

    Indstilling

    Afdelingschefen for Ledelse & Udvikling indstiller,

    at udvidelsen af målgruppen for effekt- og resultatmålingsprojektet til alle rehabiliteringsforløb godkendes,

    at finansieringen af projektet drøftes.

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    Udsat til Chefmødet den 8. september 2015.

    Bilag
    Bilag 1 - Cost-benefit analyse
    Bilag 2 - datagrundlag.pdf
    Bilag 3 - Statusnotat over fase 1

  • Sagsid.: 15/20616, Sagsinitialer: jmpl

    Sagsfremstilling

    Chefgruppen skal i denne sag beslutte, hvordan der skal arbejdes videre med organisering af hygiejnearbejdet i Aabenraa Kommune.

    Kronologi

    På Kvalitetsrådets møde i marts 2015 blev et oplæg med forslag om en tværgående hygiejneorganisation og om ansættelse af hygiejnekonsulent, der skal arbejde på tværs af alle forvaltninger i Aabenraa Kommune, behandlet.

    Indstillingen fra afdelingschefen for Pleje & Omsorg var, at Jakob Kyndal skulle forelægge Direktionen et ønske om, at Aabenraa Kommune ansætter en kommunal hygiejnekonsulent.

    Kvalitetsrådets beslutning blev, at afdelingschefen for Sundhed & Forebyggelse skulle forelægge spørgsmålet vedrørende interessen for en kommunal hygiejnekonsulent for styregruppen for sundhedspolitikken.

    I juni 2015 blev et oplæg om 4 forskellige modeller til en samarbejdsaftale om infektionshygiejne mellem Sygehus Sønderjylland og hver af de 4 sønderjyske kommuner præsenteret ved et møde i det somatiske samordningsforum (materialet er vedlagt som bilag), og efterfølgende blev et møde i Aabenraa Kommune med 2 hygiejnekonsulenter på Sygehus Sønderjylland, aftalt til den 16. september 2015.

    Sygehus Sønderjylland har foreslået, at man på dette møde

    bliver mere konkret på, hvad Aabenraa Kommune har af behov i forhold til de skitserede modeller, hvordan det evt. tænkes organiseret og planlagt i Aabenraa Kommune og at man begynder på et oplæg til en evt. egentlig kontrakt.

    I juli 2015 skrev direktøren for Voksen- og Sundhedsservice i Haderslev Kommune til sine sønderjyske kolleger og forespurgte om interessen for i fællesskab af ansætte 1-2 hygiejnekonsulenter til deling mellem kommunerne.

    På den baggrund er der 3 mulige modeller i spil:

    • Aabenraa Kommune ansætter en hygiejnekonsulent, der dækker hele kommunen, herefter kaldet ’selvforsyningsmodellen
    • Aabenraa Kommune køber hygiejnekonsulentydelsen hos Sygehus Sønderjylland, der afhængig af hvilken model man vælger dækker hele eller dele af kommunen, herefter kaldet ’sygehusmodellen
    • Aabenraa Kommune ansætter i fællesskab med de 3 andre sønderjyske kommuner 1-2 fuldtids hygiejnekonsulenter, der betjener kommunerne i fællesskab, herefter kaldet ’den tværkommunale model’.

    I det følgende beskrives fordele og ulemper ved de 3 modeller.

    Selvforsyningsmodellen

    Fordelene ved at have ’sin egen’ hygiejnekonsulent er, at man kan få leveret præcis den ydelse, man ønsker, således at forstå, at man ikke køber en standardvare, som sygehusmodellen kan være (er det ikke nødvendigvis), men at man kan tilpasse varen til sit konkrete behov. Det er også en fordel, at viden og erfaring bliver i kommunen; dette skal dog ikke overdrives, da også en hygiejnekonsulent kan få andet arbejde, og så begynder man forfra.

    Sygehusmodellen
    Den vigtigste fordel ved sygehusmodellen er, at den købte hygiejnekonsulent allerede har stor viden fra sygehusets hygiejnearbejdet, har kolleger på sygehuset der laver det samme, hun kan sparre med og må forventes at holde sin viden opdateret på et andet niveau end en enlig kommunal hygiejnekonsulent kan gøre det. Ulempen er, at man betaler overhead og at man kan risikere at komme til at betale for noget, man ikke har brug for, fordi sygehuset i et vist omfang leverer en standardvare; dette afhænger dog af, i hvor høj grad man kan forhandle en aftale på plads, der passer specifikt til Aabenraa Kommunes behov.

    Den tværkommunale model

    Den eneste fordel ved denne model er at man ikke betaler overhead til sygehuset. Man får ikke fuld frihed og råderet over konsulenten, som hvis man selv har denne ansat, og man får heller ikke kvalitetsløftet fra sygehuset.

    På den baggrund anbefaler Ledelse & Udvikling, at Aabenraa Kommune melder tilbage til Haderslev Kommune, at man ikke er interesseret i en fælleskommunal hygiejnekonsulent udenom sygehuset, og at man på det planlagte møde med hygiejnekonsulenterne fra Sygehus Sønderjylland skaffer sig et veloplyst grundlag for at vurdere, i hvor høj grad tilbudet svarer til Aabenraa Kommunes behov.

    Derefter kan chefgruppen på et møde ultimo september eller primo oktober få en nærmere sammenligning af pris og kvalitet ved sygehusmodellen og selvforsyningsmodellen.

    Indstilling

    Afdelingschefen for Ledelse & Udvikling indstiller,

    at Aabenraa Kommune ikke arbejder videre med den tværkommunale model,

    at pris og kvalitet ved henholdsvis en hygiejnekonsulent ansat ved Aabenraa Kommune og køb af hygiejnekonsulentydelsen hos Sygehus Sønderjylland beskrives nærmere i en sag til chefgruppen efter mødet med hygiejnekonsulenterne fra Sygehus Sønderjylland.

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    Ad. 1. at.: Ledelse & Udvikling afklarer tilbagemeldinger fra de sønderjyske kommuner til modellen.

    Ad. 2. at: Godkendt.

    Bilag
    Oplæg til evt samarbejdsaftale fra SHS ved Tine Gerts omkring infektionshygiejne mellem SHS og Aabenraa Kommune
    Modeller for en evt infektionshygiejnisk samarbejdsaftale Mellem SHS og Aabenraa Kommune
    Svar fra Tine Gerts: Timepris på konsulentbistand vedr. hygiejne

  • Sagsid.: 15/21970, Sagsinitialer: akpa

    Sagsfremstilling

    I denne sag skal chefgruppen træffe beslutning om, hvorvidt Aabenraa Kommune skal være hovedansøger på ansøgning til Digitaliseringsstyrelsens Initiativ 3.3 under Strategi for digital velfærd med ansøgningsfrist 15. september 2015.

    Digitaliseringsstyrelsen skriver på deres hjemmeside: ”For at styrke kommuner og regioners beslutninger om investering i velfærdsteknologi indgår i Strategi for digital velfærd initiativet 3.3 Afprøvning af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger, der har til formål at gennemføre evaluering af strategisk udvalgte demonstrations- og storskalaprojekter, der skal afprøve ny teknologi på socialområdet og tilvejebringe evalueringsbaserede implementerings-anvisninger. I medfør af initiativ 3.3 kan der ydes tilskud på op til 1,5 mio. kr. til evaluering af tværkommunale og -regionale projekter inden for digital velfærd på social-området dvs. digitale eller teknologiske løsninger, der enten udgør eller understøtter velfærdsydelser for borgerne. Projekter, der fokuserer på forebyggelse, har i denne ansøgningsrunde særlig interesse.”

    I denne forbindelse har Teknologisk Institut rettet henvendelse til Aabenraa Kommune med tilbud om at være hovedansøger i en ansøgning om evaluering af Vendlet-systemet til forebyggelse af tryksår, i et samarbejde mellem seks kommuner og med Teknologisk Institut som evaluerende instans. Projektet igangsættes primo 2016 med en forventet løbetid på et år, såfremt det godkendes af Digitaliseringsstyrelsen og derved får tildelt midler.

    Evalueringens opbygning

    Evalueringen gennemføres som virkningsevaluering i forhold til fire områder (økonomi, borger, organisation og teknologi), der afdækker, hvad der virker for hvem, hvorfor det virker samt under hvilke omstændigheder de forekommer og med hvilke (økonomiske) gevinster. 

    Økonomi i evalueringen

    Økonomisk ydes op til 1,0 mio. kr. til evaluering udført af eksterne konsulenter (teknologisk Institut), og op til 0,5 mio. kr. til projektledelse i projektperioden. Øvrige udgifter i projektet, herunder udgifter til indkøb af teknologi, afholdes af de deltagende kommuner og regioner. For Aabenraa kommune vil der ikke være tale om indkøb af udstyr.

    Hvad skal kommunen bidrage med?

    Kommunen skal bidrage med brugssituationer”/borgercases, som kan analyseres således at opnås en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan sikres implementering og de opnåede effekter ved anvendelsen af teknologien.

    Estimeret tidsforbrug

    Det forventes, at kommunen stiller frontmedarbejdere med erfaring i anvendelsen af teknologi til rådighed i nogle enkelte observationscases samt fokusgruppeinterviews. Administrativt vil der være behov for hjælp til at identificere potentielle borgere, som vil indgå i interviews samt uddeling af spørgeskemaer til arbejdsgrupper, der anvender teknologien i deres praksis.

    Velfærdsteknologikoordinator Anne Pagh deltager i mødet.

    Indstilling

    Afdelingschef for Ledelse & Udvikling indstiller

    at Aabenraa Kommune påtager sig rollen som hovedansøger.

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    Aabenraa Kommune påtager sig rollen som hovedansøger i et projekt sammen med andre kommuner og Teknologisk Institut om evaluering af vendesystemer.

  • Sagsid.: 14/12553, Sagsinitialer: mnj

    Sagsfremstilling

    I denne sag orienteres chefgruppen om brugen af og status for den virtuelle platform Appinux, som anvendes på SRC.

    Den virtuelle platform blev taget i brug på SRC februar 2015, og skal fungere som et virtuelt strukturerings – og dokumenteringsredskab.

    På længere sigt skal den virtuelle platform udbredes borgeren i eget hjem med henblik vedligeholdelse af funktionsniveau samt integreres med Care.

    Status for projektet kan læses i det vedhæftede statusdokument.

    Velfærdsteknologiprojektlederen Sabine Paasch Olsen deltager på mødet og demonstrerer platformen.

    Indstilling

    Afdelingschefen for Sundhed & Forebyggelse indstiller,

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    Statusorientering for 2015 taget til efterretning.

    Bilag
    Status den virtuelle platform til Sundhedsplanen

  • Sagsid.: 15/118, Sagsinitialer: TGS

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    -

  • Sagsid.: 15/118, Sagsinitialer: TGS

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    -

  • Sagsid.: 15/118, Sagsinitialer: TGS

    Sagsfremstilling

    · Aabenraa Kommunes tilbud i forhold til den gerontopsykiatriske borger.

    · Status på Social & Sundheds digitaliseringsstrategi.

    · Temamøde om Chefgruppens virke som strategisk ledelsesteam.

    · Strategiske pejlemærker og strategiimplementering/-eksekvering.

    · Månedlig status på udarbejdelse af LIS-rapporter fra 1. juni.

    · Oplæg vedr. operationalisering og prioritering af indsatser som led i implementering af ny Sundhedsaftale.

    · Status på økonomisk ledelsestilsyn

    · Sygeplejen – implementering på tværs

    · Digitalisering af ældreområdet

    · VT-projektoversigt med opgørelse af forventet gevinstpotentiale

    · Egenbetaling for midlertidige ophold

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    -

  • Sagsid.: 15/118, Sagsinitialer: TGS

    Sagsfremstilling

    -

    Beslutning Chefgruppen, Social & Sundhed den 01-09-2015

    -