ESDH - Acadre
Hjælp til selvhjælp i Acadre.
Her kan du finde hjælp og vejledning i brugen af Acadre Web.
Acadre brugere får som udgangspunkt kun tildelt ikonet Acadre Web.
Acadre CM vil blive udfaset forventeligt ved næste opgradering.
Som dagsordenssamler tildeles ligeledes ikonet Acadre MM.
Vejledning til brugen af Acadre
Acadre-teamet har udarbejdet en samlet vejledning i forhold til ofte stillede spørgsmål og anvendelse af de forskellige funktionaliteter.
Bemærkning:
05-03-2026: Acadre vejledningen er opdateret
Der er foretaget rettelser i afsnittene:
· Abonnement – modtagelse af e-mail ved hændelser – udfordringerne i forhold til modtagelse af e-mail er nu løst, hvorfor advisering modtages ved generelle, specifikke og system abonnementer.
· Aktindsigt herunder PDF-Samler fungerer nu via Acadre Web, hvorfor det ikke længere er nødvendigt at anvende Acadre CM.
· Digital Post og brevflet via Acadre Web – funktionen NemSMS besked kan anvendes samt beskrivelse på at have opmærksomhed på vedhæftning af tillægsmateriale.
· Flettefelter tilrettet omfatter mulighed for fletning af PPR-sag.
· Journaliser dagens post – tilrettet med oplysning om hvorledes man kan få slettet dokument hvis det fejlagtigt er blevet skannet eller på anden måde overført til ”Dagens post”.
· Journaliser e-mail til Acadre Web med forklaring til håndtering hvis der sker fejl ved afsendelse til journalisering, hvor der kommer pop-up med bl.a. ”requests til PWI”.
· Oprettelse af sag er tilføjet oplysning i forhold til PPR-sagstypen.
· PDF-Samler herunder Aktindsigt fungerer nu via Acadre Web, hvorfor det ikke længere er nødvendigt at anvende Acadre CM. Dog OBS – " (anførselstegn) må ikke fremgå af dokumenttitel.
· TIF-filer kan ikke åbnes – vejledning til work-around (NY).
Vejledningen vil løbende blive vedligeholdt enten i forhold til spørgsmål som Acadre-teamet modtager eller når nye funktionaliteter bliver tilgængelige.
I Acadre Web kan du ligeledes finde onlinehjælp samt E-learning lektioner som leverandøren har udarbejdet, disse er dog ikke opdateret til vores nuværende version som er Acadre 24 SP1.
Hvordan får jeg som Acadre bruger hjælp
Som udgangspunkt skal du kontakte din IT-Superbruger, hvis du mangler hjælp. Du kan finde din superbruger i superbrugeroversigten.
Alternativ bedes henvendelse foretages ved oprettelse af en IT-Helpdesk opgave.