Gå til hovedindhold

Om Velfærdsaftalen

Hør udvalgsformanden for Arbejdsmarkedsudvalget fortælle om det politiske formål med projektet, og læs mere om, hvad Velfærdsaftalen Aabenraa er.

Indhold

    Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Dorrit Knudsen fortæller om Velfærdsaftalen

    Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen, fortæller om Velfærdsaftalen

     

    I Velfærdsaftalen Aabenraa, som er en lokal velfærdsaftale, arbejder vi ud fra det politisk godkendte formål, som blev godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget den 9. januar 2023: 

    ”Aabenraa Kommune vil gerne videreudvikle vores velfærdskommune på Beskæftigelsesområdet, fordi vi tror på, at vi med mindre statslig regulering og færre proceskrav kan opnå en større gevinst for den enkelte og for fællesskabet. Vi tror på, at vi kan fremme det tillidsfulde samarbejde med borgere og virksomheder, samtidig med at vi er bevidste om at skabe merværdi inden for de eksisterende økonomiske rammer.” 

    Formålet er vedtaget med henblik på en aftale med regeringen omkring frisættelse fra udvalgte statslige love og regler, inden den aftale blev skrinlagt af regeringen den 30. august 2023. På grund af dette kan vi i den lokale velfærdsaftale ikke arbejde med statslig regulering, men vi kan arbejde for mindre regulering og færre proceskrav generelt. 

    Læs mere om den oprindelige aftale her

    Fakta om Velfærdsaftalen

    Gevinster forstår vi som værende både kvantificerbare tal som fx flere borgere i beskæftigelse, færre på offentlig forsørgelse, hurtigere sagsbehandling o.l. samt kvalitative gevinster som fx større tillid til Jobcenteret, borger- og medarbejdertilfredshed, større oplevelse af værdig sagsbehandling o.l. 

    Merværdi forstår vi som værende, at vi, uden at lægge flere medarbejdertimer eller økonomi i, opnår bedre resultater – kvalitative og/eller kvantitative. Merværdi skal forstås på tre plan: for individet, for kommunen og for samfundet generelt. 

    Eksisterende økonomiske rammer forstår vi som værende rammer, der kan og vil ændre sig i løbet af projektet. De eksisterende rammer er altså ikke fastsat til at forblive som i 2023, men ændrer sig i takt med den udefrakommende virkelighed om besparelser.