Introduktion til M365 og overgangen fra Citrix
Få et samlet overblik over, hvad M365 er, og hvordan skiftet fra Citrix til M365 ændrer måden, vi arbejder på i kommunen. Vi ser på de største forskelle, nye muligheder og potentialer – og vi afklarer centrale begreber som “skyen” og cloudbaserede tjenester, så du har et solidt grundlag for at komme godt i gang.
Hvad er Microsoft 365 (M365)?
Microsoft 365 er kommunens nye digitale arbejdsplatform. Den samler velkendte programmer som Word, Excel, PowerPoint og Outlook med moderne samarbejdsværktøjer som Teams, OneDrive og SharePoint – og en lang række nye apps, der kan hjælpe med opgavestyring, dataindsamling, automatisering og meget mere.
Alt er bygget op omkring din personlige arbejdskonto og er cloudbaseret, så du kan tilgå dine programmer og filer fra forskellige enheder, når du er logget ind.
Hvorfor skifter vi fra Citrix til M365?
Citrix har i mange år været vores fælles indgang til programmer og filer, men teknologien var baseret på lokal drift og en adskillelse af PC’en og selve arbejdsplatformen.
M365 er designet til direkte at køre på din PC med Windows 11 – uden det ekstra “lag” Citrix krævede.
Med M365 får vi:
- Én login-proces til både PC og M365-tjenester
- Programmer og filer tilgængelige direkte på din PC
- Løbende opdateringer fra Microsoft – altid nyeste versioner
- Bedre integration mellem programmer, så du arbejder mere effektivt
Hvad er nyt i det tekniske setup?
Skiftet til M365 betyder:
- Direkte adgang til M365-apps (Word, Outlook, Teams m.m.) på PC’en i stedet for via Citrix
- Windows 11 som operativsystem – med moderne sikkerhed, hurtigere opstart og nye funktioner
- Cloudlagring i OneDrive (personlige filer) og SharePoint/Teams (fællesfiler) i stedet for netværksdrev
- Integration mellem M365-apps – fx at du kan åbne, redigere og dele dokumenter direkte fra Teams eller Outlook
- Mulighed for at bruge M365-apps på mobile enheder, så længe de opfylder sikkerhedskravene
Nye muligheder for samarbejde og fleksibilitet
M365 åbner for en masse funktioner, der ikke var mulige i Citrix:
- Samarbejde i realtid i Word, Excel og PowerPoint – flere kan redigere samme dokument på én gang
- Teams til chat, videomøder og delte arbejdsrum
- Planner og To Do til opgavestyring og koordinering
- Forms til spørgeskemaer og tilmeldinger
- Power Platform til automatisering og specialbyggede løsninger
- Nem delingsfunktionalitet – både internt og eksternt, med styring af adgang og rettigheder
Og meget, meget mere... For indsigt i, hvilke M365-apps og værktøjer du har adgang til, tilgå Microsoft 365 Copilot-appen -> Apps, eller tilgå Apps-oversigten i browser.

Hvad betyder “skyen” – og hvorfor bruger vi den?
Når vi siger, at dine filer “ligger i skyen”, betyder det, at de gemmes sikkert på Microsofts servere i stedet for på lokale kommunale servere på rådhuset i Aabenraa.
Fordelene er:
- Tilgængelighed – du kan tilgå dine filer fra enhver godkendt enhed med internetadgang
- Fleksibilitet – du kan arbejde hjemmefra, på kontoret eller på farten
- Sikkerhed – avanceret beskyttelse mod datatab, ransomware og uautoriseret adgang
- Automatiske opdateringer – både af programmer og sikkerhedsfunktioner
Forandringer i maskinrummet - hvilke ændringer oplever vi i IT?
Forandringerne hos brugerne er store - men det er de også under motorhjelmen på den nye platform; forandringer der er radikalt anderledes for IT-afdelingen at navigere i, og stiller nye krav.
Tema | TIdligere i Citrix | M365 & Windows 11 |
Platform og struktur |
Lokalt hostet, specialtilpasset og tung at vedligeholde. Rigid, umoderne og sårbar. |
Cloudbaseret, skalerbar og bygget på Microsoft-standarder. Lettere at opdatere, udvikle og understøtte – men mindre styret centralt. |
Programstyring og installation |
Nogle programmer håndteret manuelt og ad hoc. Brugere skulle selv installere nogle ting uden for Citrix. |
Mere central styring gennem Microsofts softwareportaler. Alle programmer pakkes centralt og skubbes ud, typisk automatisk. Brugere kan i få tilfælde selv installerer via firmaportalen – men kun hvis det er godkendt og pakket af IT. |
Opdateringer og versioner af M365 |
Styret og ofte forsinket. Office og Citrix-miljø opdateret sjældent pga. driftssikkerhed og afhængigheder. |
Microsoft skubber løbende opdateringer ud. Organisationen er altid på nyeste versioner af M365-apps. IT har kun lille indflydelse. |
Organisationsdata og bruger-administration |
Få standarder og ingen masterdata. Ingen reel automatik. Dårligt AD-overblik og mange manuelle processer, eks. processkemaer. |
Masterdata fra SD, som ovre i OS2 SOFD og OS2 Rollekatalog muliggør strømlining og automatik i tildeling af adgang og rettigheder. Mere struktureret og fremtidssikret. |
Enhedsstyring og sikkerhed |
Ingen overblik over computere eller mobile enheder. Få muligheder for central styring. |
Mulighed for fuldt overblik over enheder og compliance i Intune – også mobile enheder på sigt. Bedre sikkerhed, vedligehold og indsigt. |
Data og indsigter |
Meget lidt datagrundlag – hvis noget ofte fragmenteret. Svært at få overblik over brug, supportbehov eller status. |
Adgang til dashboards, portaler og logs: datadrevet beslutningsstøtte, drift og udvikling. Power Platform åbner for automatisering. |