M365-licenser og PC-typer
Få overblik over F3-, A5- og E5-licenser, og se hvilken PC-type de typisk følger med. Læs hvad det betyder for, hvilke programmer og funktioner du har adgang til – både på arbejds-PC og mobile enheder.
Beskrivelse af M365 F3, A5 og E5-licenser
Denne licens er målrettet medarbejdere uden fast arbejdsplads foran en pc, f.eks. i plejen eller i driftsfunktioner:
-
Du kan bruge Office-programmer som Word, Excel og PowerPoint på https://office.com, men der er ingen integrationer med andre systemer i disse programmer.
-
Outlook (mail) virker via https://office.com, og der er 2 GB plads i din postkasse.
-
Med F3-licensen kan du bruge "Send sikkert" i webversionen af Outlook (https://outlook.office.com).
-
Følgende funktioner virker ikke med denne licens:
-
SMS
-
Journalisering i Acadre
-
Mødeindkaldelser med ressourceoversigt (f.eks. booking af mødelokaler)
-
-
-
Teams virker, men du kan ikke dele filer.
-
OneDrive fungerer, men du har kun 2 GB lagerplads.
-
Du kan bruge apps på mobiltelefoner, men ikke på tablets over 10,1”.
-
Licensen anbefales ikke til personlige enheder eller til brugere i kategori Type 1 og Type 3.
A5 bruges primært i undervisningsmiljøer og af medarbejdere der arbejder med børn og unge
-
Du har adgang til Office Apps - Office-programmer som Word, Excel og PowerPoint.
-
Outlook (mail) med 50 GB plads i postkassen.
-
Du kan bruge "Send sikkert" i webversionen af Outlook (https://outlook.office.com).
-
-
Teams til samarbejde og kommunikation.
-
OneDrive med 1 TB lagerplads til filer.
-
Du kan bruge Office-apps på mobil og tablet.
-
Licensen anbefales ikke til delte enheder af typen Shared devices Type 2.
E5 er den mest omfattende licens og bruges typisk i administrative stillinger eller der, hvor der er behov for avanceret funktionalitet og datasikkerhed.
-
Du har adgang til Office Apps - Office-programmer som Word, Excel og PowerPoint.
-
Outlook (mail) med 50 GB plads i postkassen.
-
Du kan bruge "Send sikkert" i webversionen af Outlook (https://outlook.office.com).
-
-
Teams til samarbejde og kommunikation.
-
OneDrive med 1 TB lagerplads til filer.
-
Du kan bruge Office-apps på mobil og tablet.
-
Licensen anbefales ikke til delte enheder af typen Shared devices Type 2.
Hvilken licens følger typisk med hvilken PC-type?
I kommunen er licenstype ofte koblet til PC-typen, fordi licens og enhed skal understøtte hinanden teknisk og funktionelt:
- Personlige administrative PC’er (type 1) → E5 eller A5
- Understøtter skrivebordsversioner af M365-apps og avancerede funktioner, og henvender sig typisk til administrative medarbejdere og ledere.
- Fællescomputere type 2 (light) → F3
- Understøtter kun onlineversioner af M365-apps. Henvender sig typisk til frontpersonale i Social og Sundhed, som ikke har administrativt arbejde som kerneopgave.
- Fællescomputere type 3 → E5 eller A5
- Understøtter skrivebordsversioner af M365-apps, og henvender sig typisk til medarbejdere som arbejder med børn og unge (A5-licens), som ikke har behov for en personlig computer.
4. Hvad betyder licensvalg for dit arbejde?
Din licens afgør bl.a.:
- Om du kan installere programmer lokalt på din PC eller kun bruge dem i browseren
- Hvor meget lagerplads du har i OneDrive
- Hvilke funktioner i Teams du kan bruge
- Om du har adgang til avancerede funktioner i M365.
Hvis du fx har en F3-licens, kan du ikke dele filer i Teams, og din postkasse er meget mindre end med A5/E5.
5. Skift af licens – hvordan og hvornår?
Hvis dine arbejdsopgaver ændrer sig, eller du får brug for en ny PC-type, kan det være nødvendigt at skifte licens:
- Skift af licens sker efter vurdering af arbejdsbehov og i dialog med nærmeste leder
- Anmodning sendes til IT via Helpdesk med begrundelse.
Jeanette G. Jensen
Mobil: 23659137
E-mail: jgj@aabenraa.dk