Hvad er sammenhængen mellem Teams og Sharepoint
Microsoft Teams og SharePoint er to sider af samme sag, når vi taler om filhåndtering.
Når du gemmer filer i et team i Teams, lagres de teknisk set i et tilhørende SharePoint-websted.
Teams-appen giver dig en brugergrænseflade, hvor du kan tilgå filerne direkte, men du kan også vælge at åbne dem via SharePoint i en browser.
Du kan derfor frit vælge, om du vil tilgå dine filer via Microsoft Teams eller direkte i SharePoint – det er præcis de samme filer, der ligger begge steder.
Hvordan skal skolerne forholde sig til dette?
Nogle skoler i Aabenraa Kommune har tidligere brugt SharePoint-websteder direkte til filopbevaring. De har derfor undret sig over, hvorfor vi nu taler om Teams som erstatning for G-drevet i stedet for bare at fortsætte med SharePoint.
Her er pointen:
- Vi anbefaler brug af Teams, fordi det er mere brugervenligt og har flere samarbejdsfunktioner.
- Når I flytter jeres G-drev-filer til Teams, bliver de rent teknisk placeret på et SharePoint-websted – så I bruger stadig SharePoint.
- Hvis I foretrækker at tilgå filerne via SharePoint i en browser, kan I gøre det.
- Det afgørende er, at G-drevet erstattes med O-teams, fordi disse sikrer en mere sikker, struktureret og fremtidssikret løsning for samarbejde i kommunen.