Gå til hovedindhold
M365
Windows

Principper for M365-implementering samt modenhedstrappen

IT afdelingen har udviklet et metodisk fundament, som skal danne rammen for den organisatoriske implementering i Aabenraa Kommune.

Indhold

    I forsøget på at rumme og sætte retning for M365-implementeringen i kommunen, har IT først og fremmest defineret syv overordnede principper, som ideelt set bør gennemsyre hele indsatsen. 

    Derudover er defineret en modenhedstrappe med fire trin og femten forandringsområder, som skal gøre os i stand til at tale om, hvad det egentlig vil sige at implementere M365 organisatorisk. I stand til at forstå, prioritere, planlægge. Et fælles afsæt og sprog som skal understøtte refleksion, dialog samt muliggøre identifikation af, hvor man befinder sig modenhedsmæssigt, hvor der er huller i osten, og hvor det er relevant at prioritere sine indsatser - både for IT og ude i organisationen. Et værktøj der gør det muligt at gå fra generelle ambitioner til konkrete områder, vi kan arbejde med i fælleskab.

    🔧 Fundament først
    Basale rammer og kompetencer før avancerede muligheder. 

    🧰 Praksisnært 
    Læring og ændringer skal være forankret i daglig praksis. 

    🎯 Målrettet
    Differentierede indsatser baseret på modenhed, behov og roller. 

    🤝 Ejerskab 
    Lokal forankring og ansvar understøttes systematisk.

    📢 Klar kommunikation 
    Transparens, forudsigelighed og tilgængelig information. 

    🧑‍💻 Partnerskab 
    Samspil mellem IT, støttepersoner og organisationen.

    🌱 Langsigtet kultur 
    Fokus på vedvarende læring og digitalt mindset.

    Modenhedstrappen - overblik

    Beskrivelse af forandringsområderne

    1. Det digitale fundament
      Fra Citrix til M365: nye tekniske rammevilkår, standarder, arkitektur og enhedsstyring. Governance og fælles forståelse af det nye digitale fundament.
    2. IT-afdelingens organisatoriske rolle og ansvar
      IT’s interne organisering og eksterne ageren i den nye M365-virkelighed: ansvars- og opgavefordeling, interne roller og governance, kommunikation og samarbejdsevne.
    3. Forankring i organisationen
      Lokal ledelsesopbakning og netværk, roller og ansvar hos støttepersoner, bindeled mellem centrale rammer og lokal praksis.
    4. Kompetenceforankring og digital læringskultur 
      Læringsmiljø og nysgerrighed, kontinuerlig kompetenceløft, fælles bevidsthed om digitale muligheder og krav.
    5. Login- og adgangsrammer på computer
      Sikker og fleksibel adgang til M365-platformen på computer: Windows Hello, MFA og Authenticator, docking og mobilitet, adgang til domæne og fællesmiljø.
    6. Windows 11 og PC-brug
      Ny brugerflade, funktioner og arbejdsvaner: startmenu, proceslinje, personlig tilpasning, genveje, multitasking, browser, fra skrivebordsikoner til moderne setup.
    7. M365 på mobile enheder
      Adgang til M365 på mobile enheder: skift fra native apps (eks. Kalender og Mail) til M365-apps (eks. Outlook og Teams).
    8. Effektiv brug af Office-programmer
      Fokus på smartere og mere effektiv anvendelse af Word, Excel, PowerPoint og Outlook i tråd med moderne funktionalitet og M365-setup.
    9. Filer i OneDrive & Teams/SharePoint
      Skybaseret fillagring og overgang fra netværksdrev: Overgang fra netværksdrev, fælles struktur og filhåndtering, deling, ansvar og oprydning.
    10. Microsoft Teams som samarbejdsplatform
      Struktureret samarbejde, roller og kommunikation: POUL-modellen, struktur i teams og kanaler, chat og indlæg, ejerskab, roller og adgang.
    11. Teams-møder og videoopkald
      Online mødekultur og nye (hybrid)muligheder: videomøder, skærmdeling, transkribering, optagelser, ad hoc samarbejde og hurtig opkaldsfunktion, nye kommunikationskulturer.
    12. To Do og Planner
      Moderne opgavestyring: personlige opgaver, fælles koordinering og opfølgning, samspil med Outlook og Teams.
    13. Andre M365-apps og udvidede funktioner
      Forms, Lists, Clipchamp, Bookings, OneNote, Whiteboard, Visio, Stream. Sway, Engage, Insights, Connections, Kaizala.
    14. Copilot
      Copilot – i første omgang som selvstændig chatfunktion, og på længere sigt som indbygget del i Office-pakken samt andre M365-værktøjer.
    15. Power Platform (BI, Automate, Apps)
      Automatisering og visualisering, lokale udviklingsmiljøer, governance, fællesskaber og prioritering.

    Modenhedstrappen giver os fundamentet – men ikke svarene i sig selv.

    • Vi har brug for tydelige rammer, roller og handlerum
      Hvad gælder fra centralt hold – og hvad er muligt lokalt? Hvilke roller skal tage ansvar hvor – og med hvilke vilkår?
    • Én størrelse passer ikke på alle områder
      Der er stor forskel på fx To Do og Planner (lav risiko og stort handlerum) og Copilot eller Power Platform (kritiske data, komplekse rammer, tekniske og organisatoriske krav).
    • Det kræver fælles dialog og ejerskab
      Særligt for de organisatoriske områder (fx roller, ansvar, forankring) kan rammesætningen ikke defineres af IT alene – det skal ske i partnerskab med organisationen.

     IT vil sammen med sine samarbejdspartnere i organisationen løbende søge at rammesætte alle delområder i modenhedstrappen på bedste vis. Nogle er lettere end andre, og nogle vil tage længere tid. 

    Vi har allerede rammesat nogle af delområderne - bl.a. Filer i OneDrive og Teams, som du kan læse mere om på siden om Microsoft Teams