Gå til hovedindhold

Tilbud om gratis influenzavaccination til alle medarbejdere

Alle medarbejdere tilbydes en gratis influenzavaccine. Se herunder, hvornår og hvor du har mulighed for at få en.

Indhold

    Alle medarbejdere i Aabenraa Kommune tilbydes en gratis influenzavaccination. Det er helt frivilligt, om du ønsker at blive vaccineret.
    Hvis du vælger at tage imod tilbuddet, så sker vaccinationen anonymt, og din leder bliver ikke informeret om dette.
    Hvis du kan få det til at passe ind i arbejdet, så må du godt blive vaccineret i arbejdstiden. Du kan ikke få kørselsgodtgørelse for kørsel til/fra vaccinationsstederne.

    I år er det Danske Lægers Vaccinations Service, der står for vaccineringen. Der anvendes den af Statens Serum Institut anbefalede 4-valente influenzavaccine for 2024. Vaccinen beskytter desværre ikke mod COVID-19/Coronavirus.

    Vaccinationerne foretages kun i ugerne 40-41 samt 43-45.
    I ugerne 40-41 er det kun sundhedspersonale samt medarbejdere, der er 65+, der kan blive vaccineret.  I de resterende uger 43-45 kan alle kommunens ansatte blive vaccineret.

    Husk at medbringe dit gule sygesikringskort til registrering i den lovpligtige patientjournal.

    Vaccinationsstederne er geografisk spredt over hele kommunen. Du finder vaccinationssteder her, datoer og tider, hvor du selv booker en tid.

    Hvis du er forhindret i at møde op til vaccinationsarrangementet på arbejdspladsen, er du velkommen til at møde op på en af Danske Lægers Vaccinations Service rejseklinikker fordelt i hele landet.

    Ved vaccination på klinikkerne, bedes du medbringe dokumentation på, at du er ansat i Aabenraa Kommune. Dette kan være dit kommunale ID-kort eller fremvisning af toppen af seneste modtagne lønseddel, hvor navn, lønperiode og kommune logoet er tydeligt.

    Se nærmere angående dato og tid her

    Ved booking på klinikkerne skal der benyttes følgende voucherkode: AABEQICDKP
    Voucherkoden vil være præudfyldt, hvis du benytter ovenstående link til klinikkerne