SMS-løsning

SMS-løsning

Aabenraa Kommunes SMS-løsning, som kan bruges til beredskabssituationer, servicemeddelelser eller andet.

Aabenraa Kommune har indkøbt en SMS-løsning, der kan bruges i for eksempel beredskabssituationer eller til udsendelse af servicemeddelelser. Løsningen er udelukkende til serviceinformationer, og løsningen må ikke anvendes til at reklamere for arrangementer, produkter eller lignende. 

Eksempler på hvornår SMS-løsningen kan bruges, er: Information om gravearbejde, trafikale ændringer, højvande, problemer i forbindelse med drikkevand, høringssvar eller borgermøder. SMS-løsningen kan også bruges i forbindelse med eksempelvis COVID-19-informationer eller kommunalvalg. 

SMS-løsningen kan både sendes til alle borgere i kommunen, men SMS'erne kan også sendes til afgrænsede områder på by-, sogne- eller gadeniveau. På landsplan når denne SMS-løsning ud til cirka 85 procent af borgerne. Undtaget er borgere med hemmeligt nummer, taletidskort eller firmabetalt telefon. 

Prisen for SMS-løsningen er 0,30 øre pr. SMS - én sms indeholder 160 tegn. Ved mere end 160 tegn reguleres prisen tilsvarende. 

Ved behov for SMS-løsning eller ved spørgsmål til denne kan Heidi Sand fra Byråds- og Direktionssekretariatet kontaktes på tlf.: 73 76 79 59 eller på mail; hlp@aabenraa.dk. Alternativt kontaktes Kasper Stoof fra Kommunikation på tlf.: 27 50 70 19 eller mail; ksje@aabenraa.dk.