Gå til hovedindhold

Hvordan laver jeg gode videoer?

Hvornår bør jeg lave videoer?

Videoer er fantastiske som blikfang på sociale medier - faktisk endnu bedre end billeder, fordi der i videoer også er bevægelse (det vidste du sikkert godt). 

Hvad du måske ikke vidste var, at op mod 95 % af seerne husker en videos budskab mod kun 10 % af læserne af et tekstopslag. 

Det betyder dog ikke, at video altid er det rigtige medie. Mediet skal altid understøtte historien. Hvis der for eksempel ikke er et ansigt på en historie, eller hvis historien er svær at forklare på en kort video, så kan en grafik, et billede eller ren tekst måske være bedre. 

Andre gange er det måske for ressource-tungt at lave videoer - det tager bare længere tid at lave en video end at tage et billede. 

Gode videoer på sociale medier er:

  1. Velforberedte, korte og præcise.
    Hvis du er heldig, har du 30 sekunder af brugerens opmærksomhed, inden du mister ham eller hende igen - så vær skarp i dit budskab og få det helt frem forrest i videoen. 
  2. Visuelt og audielt appellerende
    De første sekunder skal fange brugernes opmærksomhed med gode billeder (blikfang, farver, kontraster), god lyd (brug mikrofoner) og god belysning (naturligt lys er oftest bedst, men kræver også planlægning). Brug evt. dækbilleder og redigeringsværktøjer til at klippe videoen, hvis nødvendigt. 
  3. Optimeret til platformen
    Afhængigt af, hvor videoen skal udgives, er der forskellige formater og længder, der giver den bedste brugeroplevelse. Læs mere om formater her: Hvordan skal jeg vende kameraet?
    I forhold til længder kan du som tommelfingerregel bruge korte videoer til at fange brugerne og længere videoer til at opbygge relationer. Videoer til Facebook, Instagram og LinkedIn tilstræbes en maksimal længde på 30 sekunder. Videoer til YouTube minimum 1 minut. 
  4. Tekstede!
    Rigtig mange bruger sociale medier på toilettet eller andre steder, hvor de ikke ønsker lyd, så sørg nu for at videoen er tekstet. 

Læs mere om blikfang, dybde, billedkomposition og lys her:

Kommunikation

Har du en god historie eller brug for hjælp? Kontakt os!

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Telefon: 73767676

E-mail: kommunikation@aabenraa.dk kommunikation@aabenraa.dk

Casper Dons
Kommunikation

Casper Dons

Kommunikationskonsulent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Telefon : 73767759

Mobil : 23474309

E-mail :cdo@aabenraa.dk

Kasper Stoof
Kommunikation

Kasper Stoof

Kommunikationskonsulent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Telefon : 73767290

Mobil : 27507019

E-mail :ksje@aabenraa.dk

Jonas Fievé
Kommunikation

Jonas Fievé

Kommunikationskonsulent

Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Telefon : 73766996

Mobil : 24917928

E-mail :jfie@aabenraa.dk