Kommunikationsteamets overvejelser, når vi modtager et tip om en god historie
Inden vi beslutter om en historie skal bringes af os, overvejer vi følgende:
- Er historien interessant for en af kommunens målgruppe?
- Er historien aktuel?
- Passer historien ind i en af kommunens kernefortællinger?
- Har historien potentiale til at styrke kommunens brand?
- Kan historien risikere at skabe problemer eller misforståelser?
- Er der et tydeligt budskab i historien?
Når vi så beslutter at bringe historien overvejer vi disse fire ting:
- Har vi den rigtige vinkel på historien?
- Har vi det rigtige ansigt på historien?
- Er historien bedst som video, billede, grafik eller noget fjerde?
- På hvilken platform skal historien bo?
Til sidst overvejer vi, hvad vi har brug for for at kunne fortælle historien bedst muligt. Det kunne for eksempel være:
- En case
- Billeder
- Tekstmateriale
- Baggrundsviden
- Eller noget andet.
Her beder vi typisk afsender af historien om hjælp.
Hvordan modtager kommunikation en historie?
- Et eventyr af H.C. Andersen
Der var engang et team, der arbejdede med at kommunikere vigtige budskaber for deres kommune. De havde en simpel, men effektiv metode til at vurdere, hvilke historier, der skulle fortælles, og hvordan de bedst kunne formidles til borgerne.
“Send os jeres historier,” sagde de til deres kolleger, “men gør det som et tip, ikke som en færdig historie. Vi skal først finde ud af, om den er interessant og relevant for vores målgrupper.”
De så altid nøje på, hvad historien handlede om. Var den aktuel? Talte den ind i en af kommunens kernefortællinger? Kunne den styrke kommunens brand? Eller risikerede den at skabe problemer? Historier med et klart budskab, stærke billeder, og ansigter blev ofte prioriteret.
Når en historie blev valgt til, begyndte de næste skridt. Hvor skulle den publiceres? Skulle det være en video? Et billede? Måske en grafik? Og til sidst besluttede de, om historien bedst blev fortalt af kommunikationsteamet selv - eller om deres kollegaer i virkeligheden var bedst til at fortælle den.
Sådan arbejdede de, hver dag, med at formidle de vigtigste fortællinger fra deres kommune.

TRYKTEST DIN HISTORIE
1. Er historien letafkodelig for borgerne?
Brugere på sociale medier bruger i gennemsnit 1.7 sekunder pr. opslag på Facebook. Vi konkurrerer med Taylor Swift, lip-sync videoer på TikTok, bagedysten, Niels Olsen, Joe Rogans podcast og Game of Thrones om brugernes opmærksomhed, og hvis det ikke er tydeligt, hvad vores opslag vil dem, er de for længst videre.
2. Kan historien opsummeres med én sætning?
Sæt din historie ind i en fortællesætning: Jeg vil fortælle, at... fordi...
Ikke om.
Ikke hvordan.
Ikke hvorfor.
At og fordi.
3. Er historien konkret?
Fluff kan være godt, hvis der er tale om skumfidus-smørepålæg, men i kommunikation er der brug for, at vi maler billeder på læsernes nethinder, som Franciska Clausen, når hun malede noget konkret, fx en båd.
4. Kan historien ses?
Visuelle elementer som videoer, billeder og grafikker fanger og fastholder brugerne i langt højere grad end tekst, ligesom de huskes bedre efterfølgende. Det er en bedre historie, at kommunen bygger en ny skole, end at kommunen vil fremme uddannelse.
Kommunikationsteamet vil altid hellere have en svag historie for meget end en stærk historie for lidt - så bare send send send alle historier til kommunikation@aabenraa.dk

Har du en god historie eller brug for hjælp? Kontakt os!
Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa
Telefon: 73767676
E-mail: kommunikation@aabenraa.dk kommunikation@aabenraa.dk

Casper Dons
Kommunikationskonsulent

Kasper Stoof
Kommunikationskonsulent

Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent