Gå til hovedindhold
Kun synlig på kommunens netværk/VPN

Afstemning statuskonti

På denne side finder du vejledning til, hvordan du gennemfører dit ledelsestilsyn vedrørende afstemning af statuskonti.
Du finder vejledningen ved at udvide tilsynsopgaven (klik på +).

Tilsynsopgaver

Selvom der findes mange typer af statuskonti, så fælles for dem alle er, at hver og en skal afstemmes løbende.

Derfor er du ansvarlig for, at dine afstemningsansvarlige medarbejdere foretager løbende afstemning af de områder, hvor der er hyppige bevægelser. Der er ikke krav til, at du skal gå i detaljen med, om afstemningen har afklaret samtlige forhold, men det vigtige her er, at du får set at afstemningen foretages.

Der er ikke krav til hvor afstemningen opbevares. Kan du ikke finde afstemningen, så spørg din afstemningsansvarlige medarbejder om, hvorhenne afstemningerne er gemt.

Falder du over store differencer, som ikke er afklaret eller som er af ældre dato, iværksættes der tiltag for at disse afklares. Vær opmærksom på, at du allerede nu skal interessere dig for, hvordan differencen udlignes.

Afstemningsvejledninger kan findes i mange former. Der er ikke krav til hvor disse findes, men fælles er dog, at de skal ligge tilgængelige for alle der skal tilgå afstemningen.

Det er med til at sikre, at der ikke er videnstab ved eksempelvis stillingskifte, og at du som leder ikke skal oplære nye medarbejdere fra bunden.

Som minimum skal du sikre dig, at vejledningsfanen i den obligatoriske afstemningsskabelon er udfyldt. Du finder skabelonen nedenfor under "Undervisningsmateriale".

Fælles for alle statuskonti er, at hver og en skal afstemmes ifm. Aabenraa Kommunes regnskabsafslutning. Derfor giver Intern Revision også besked hvert år om, hvornår konti skal være endelig afstemt.

Du skal derfor kvittere for, at der foreligger en korrekt afstemning, at der ikke er uafklarede differencer, eller differencer af ældre dato, som er afskrivningsmodne.

I Aabenraa Kommune er det besluttet, at alle skal følge den samme skabelon til afstemning af statuskonti. Skabelonen findes under menuen "Undervisningsmateriale".

Hvad den gode afstemning skal indeholde, kan du se meget mere om i vores Powerpoint. Du finder denne under menuen "Undervisningsmateriale".

Intern Revision fører oversigt over, hvem der har ansvaret for den enkelte afstemningskonto, både på leder- og medarbejderniveau. Det er også på baggrund af denne liste, at Intern Revision i november giver besked om, hvem der er ansvarlig for afstemning af hvilke konti.

Du finder din oversigt på MinPortal Ledelsestilsyn under området "Afstemning statuskonti".

Oplever du uoverensstemmelse eller mangler i listen rettes henvendelse til Intern Revision. Er der tale om omplacering af en konto til anden leder, så vil dette først ske efter gensidig aftale fra begge ledere, hvilke skal være på plads inden du kontakter Intern Revision.

Undervisningsmateriale

Du finder her undervisningsmaterialet fra kursus i "Afstemning af statuskonti".

Nedenfor finder du både Powerpoint og navigationssedlerne, samt skabelonen som skal anvendes ved den endelige afstemning én gang årligt i forbindelse med regnskabets afslutning.

Har du brug for at få inspiration eller se eksempler på, hvordan en afstemning ville kunne se ud, så finder du her nedenfor forskellige eksempler:

Har du spørgsmål vedrørende afstemning af statuskonti rettes disse til din økonomikonsulent eller til superbrugere af systemet.

Har du spørgsmål til skabelonen, kontroller eller ændringer rettes disse til Intern Revision eller fælles postkasse.

intern.revision@aabenraa.dk