Intern Revision
Har du mødt vores interne revision? Her kan du læse om hvordan Intern Revision kan hjælpe dig.
Intern Revision har til opgave at sikre, at kontrolniveauet i Aabenraa Kommune opfylder en standard, fastsat af Byrådet i Kasse- og Regnskabsregulativet.
I Rammesætning for Intern Revision står nærmere beskrevet, hvilket forpligtelser Intern Revision er underlagt. Intern Revision skal bl.a. påtale, hvis reglerne i Kasse- og Regnskabsregulativet ikke er overholdt.
Opgaver
Intern Revision kommer rundt ca. hver 3 år og fører tilsyn. Under et revisionsbesøg vil du opleve, at der bl.a. vil blive drøftet forhold vedrørende:
- Bogføringskontroller, som korrekt brug af kontostreng, originalbilag m.v.
- Ledelsestilsyn
- Personaleforhold, som ansættelsessted, udbetaling af kørsel m.v.
- Kontanter, beholdning m.m.
Intern Revision er også andet end tilsyn. Intern Revision er bl.a. også din sparringspartner ved:
- spørgsmål til vejledning når påstået eller mistanke om uretmæssige forhold opstår
- spørgsmål til områder uden funktionelle eller betryggende interne kontroller
- spørgsmål til Kasse- og Regnskabsregulativet
- spørgsmål til korrekt kontering, moms m.v.
Intern Revision er en del af Økonomistyring og Analyse under Økonomiafdelingen.
Til dagligt har Intern Revision til huse på Rådhuset på Skelbækvej i lokale 163, og du er altid velkommen til at kontakte Intern Revision, som står klar med råd og vejledning.
Kontakt
Har du spørgsmål til Intern Revision kan disse rettes direkte til medarbejderne eller til fællespostkassen.