Kurser ledelsestilsyn
Skal du med på kursus? Der udbydes løbende kursus i ledelsestilsyn, samt kursus i afstemning statuskonti.
Er du nytiltrådt leder, og står over for at skulle til at forholde dig til ledelsestilsynets mange områder, så er du havnet på den helt rigtige side. - Aabenraa Kommune udbyder løbende kurser i ledelsestilsyn.
Du vil på to formiddage blive præsenteret for værktøjet MinPortal Ledelsestilsyn. Til at præsentere værktøjet vil du møde medarbejdere fra Intern Revision samt fra Personale.
Hvordan programmet nærmere er sammensat, kan du læse mere om under det enkelte kursus nedenfor.
OBS. Er du leder med ansvar for tilsyn af statuskonti, eller ansvarlig for afstemning af statuskonti, så skal du være opmærksom på, at der udbydes et særskilt kursus.
Kursus udbydes kun ultimo året, så hold dig orienteret nedenfor om datoer.
Har du tidligere deltaget på kurset, forbeholder vi os retten til at give din plads til nye ledere.
Udbudte kurser
Dette kursus er relevant, hvis man er leder og/eller har budgetansvar, udfører ledelsestilsyn eller som adm. medarbejder har fået uddelegeret ansvaret for at udarbejde grundlag for ledelsestilsyn.
Formål
Formålet med undervisning i Ledelsestilsyn er, at kvalificere den enkelte til at udføre et månedligt tilsyn, der overholder de i Kasse- og Regnskabsregulativets beskrevne retningslinjer for ledelsestilsyn.
Mål
Målet er, at deltagerne:
- Får en viden om gældende retningslinjer for ledelsestilsyn.
- Får kendskab til værktøjer til opfølgning på egen økonomi m.m.
- Bliver i stand til at udføre og dokumentere kontroller, der sikre overholdelse af retningslinjer.
Indhold dag 1:
- Gennemgang af grundlag for udførelse af ledelsestilsyn og opfølgning som budgetansvarlig.
- Råd og vejledning ift. tilrettelæggelse af opgaverne i forbindelse med ledelsestilsyn, herunder tilsyn med økonomi og aktivitetsafhængige områder.
Indhold dag 2:
- Råd og vejledning ift. tilrettelæggelse af opgaverne i forbindelse med ledelsestilsyn, herunder tilsyn med området for personale.
Vi anbefaler, at du har sikret, at der forud er sendt et ad-hoc IT-skema afsted med rettigheder til MinPortal samt SD-adgange.
NB. Dette kursus henvender sig til:
- Ansatte der skal deltage i ledelsestilsyn.
- Ansatte der har deltaget i kurset tidligere, men ønsker genopfriskning.
Dette kursus er relevant, hvis man er ansvarlig for afstemning af en statuskonti (eller leder), og dermed har ansvar for kontrol af afstemninger.
Formål
Undervisning i Afstemning af statuskonti er, at kvalificere den enkelte afstemningsansvarlige medarbejder til at foretage korrekt afstemning af en statuskonto. Ligeledes er det, at kvalificere den enkelte leder til at foretage den nødvendige kontrol af afstemningen.
Mål
Målet er, at deltagerne:
- Får kendskab til afstemningsskabelonen.
- Bliver i stand til at gennemføre og dokumentere den gode afstemning.
- Får kendskab til rette kontroller, herunder hvad man bør sætte spørgsmålstegn ved i afstemningen.
Programmet byder på en praktisk tilgang til afstemningsskabelonen, hvad indeholder den gode afstemning, samt en mulighed for sparring med underviserne.
NB. Dette kursus henvender sig til:
- Ansatte der skal begynde at afstemme en statuskonto.
- Ansatte der har deltaget i kurset tidligere, men ønsker genopfriskning.
Kontakt
Har du spørgsmål til kurserne eller brug for afklaring om behovet for deltagelse, så kan disse rettes til Intern Revision eller fællespostkassen.
Det er Intern Revision der forestår udbudte datoer og oplysninger på Nemtilmeld.