Brug af billeder og videoklip
Når man tager billeder og ønsker at offentliggøre dem på aabenraa.dk, en institutionsside, Medarbejderportalen, Facebook eller i en tryksag, er man omfattet af persondatalovens regler. Det samme gælder videoklip.
Offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer betragtes som en behandling af personoplysninger. Det gælder, uanset om billedet er ledsaget af en tekst, der identificerer den pågældende. Et billede med genkendelige/identificerbare personer udgør således oplysninger om disse personer.
De databeskyttelsesretlige regler skal derfor være opfyldt, for at en sådan behandling (offentliggørelse af billedet) lovligt kan finde sted. Det indebærer bl.a., at du – inden du offentliggør billedet - skal have et grundlag for at gøre det, ligesom du skal sørge for, at den eller de personer, der er på billedet, er vidende om, at du har tænkt dig at offentliggøre billedet på internettet, så de har mulighed for at reagere, f.eks. gøre indsigelse imod det. Du er i denne situation den dataansvarlige og personen/personerne på billedet, som du vil offentliggøre, er den eller de registrerede.
Hvis der er tale om billeder med børn og unge, skal du – som en ekstra ting – tænke på, at denne gruppe af personer skal gives en særlig beskyttelse, fordi børn og unge oftest er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, som kan være forbundet med en behandling af personoplysninger – i dette tilfælde din offentliggørelse af et billede af dem.
At billeder med genkendelige personer er omfattet af persondataforordningen betyder ikke, at det er ulovligt/forbudt at tage billeder eller at offentliggøre dem. Du skal bare være opmærksom på, at det ifølge loven kræver samtykke at offentliggøre billeder af genkendelige personer.
Nedenstående er ment som en vejledning til hjælp ved vurderingen af, hvornår man kan offentliggøre et billede/videoklip uden tilladelse, og hvornår der skal hentes tilladelse.
Portrætbilleder og situationsbilleder
Datatilsynet skelner ikke længere mellem situations- og portrætbilleder, når der offentliggøres billeder af genkendelige personer på internettet. Fremover skal den dataansvarlige (du) selv foretage en konkret vurdering af, om der skal indhentes samtykke af afbillede personer inden offentliggørelse - uanset om der er tale om et portræt- eller situationsbillede.
Selvom Datatilsynet ikke længere skelner mellem portræt- og situationsbilleder, giver det stadig mening at dele billeder op i disse kategorier. Portrætbilleder vil typisk være billeder af genkendelige personer, og du skal altid søge om tilladelse til at offentliggøre disse. Portrætbilleder er billeder, hvor det primære formål er at vise en eller flere personer - herunder billeder af ansatte samt gruppe- og klassebilleder. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit billede er et portrætfoto, bør du indhente samtykke inden offentliggørelsen. Se afsnit om tilladelser.
Før kunne man offentliggøre situationsbilleder - billeder hvor det primære formål er at vise en situation fx børn der leger i skolegården, eller mennesker til en koncert - uden samtykke selvom man kunne genkende personer på situationsfotoet, når det var klart, at hensigten med billedet i højere grad var at vise situationen end den enkelte person. Det kan man ikke længere. Genkendelige personer skal give samtykke.
Hvis du vil offentliggøre billeder af genkendelige personer på internettet, skal du som dataansvarlig selv vurdere bl.a., hvilket grundlag du har for at offentliggøre billederne. Det vil typisk være et valg mellem samtykke eller interesseafvejningsreglen. (Se næste punkt om interesseafvejning)
Det kræver altså et samtykke at offentliggøre billeder af genkendelige personer - uanset om der er tale om nærbilleder eller ej. Dette er begrundet i, at en sådan offentliggørelse vil kunne medføre ulemper for de registrerede, idet nogle mennesker vil kunne føle ubehag ved, at sådanne billeder, eventuelt sammen med oplysninger om navn mv., gøres offentligt tilgængeligt for alle, og denne ulempe vejer tungere end interessen i offentliggørelsen.
Der findes ingen specifikke databeskyttelsesretlige regler om offentliggørelse af billeder på internettet af genkendelige personer. Når du (den dataansvarlige) vil offentliggøre et billede på internettet med identificerbare personer, er det afgørende, at du gør dig klart, hvad dit grundlag for at offentliggøre billedet er (interesseafvejning). Har du f.eks. fået lov af personen på billedet? Behandling af personoplysninger kan nemlig blandt andet ske, hvis den registrerede (personen på billedet) har givet sit samtykke til det.
Billeder kan offentliggøres efter interesseafvejningsreglen, hvis du har en legitim interesse i at offentliggøre billederne, og denne interesse overstiger den afbildedes interesse i, at billedet ikke vises.
Ved den afvejning skal du se på,
- karakteren af billedet,
- hvor billedet er taget
- hvorfor billedet er taget
- i hvilken sammenhæng billedet indgår
- hvad formålet med offentliggørelsen er.
Det er afgørende, at de personer, der er på billedet ikke med rimelighed kan føle sig krænket, udstillet eller udnyttet.
Eksempler på billeder, der som udgangspunkt kan offentliggøres uden samtykke:
- Billeder af publikum til en koncert
- Billeder af besøgende i Zoologisk have eller lignende
- Biller optaget under en fritidsklubs eller en forenings aktiviteter
Eksempler på billeder, der normalt kun kan offentliggøres med samtykke
- Billeder af besøgende hos lægen, kunder i banken og i fitnesscentret eller lignende
- Billeder af besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende
- Billeder af ansatte på arbejde i en privat virksomhed.
Offentlige myndigheder kan i øvrigt ikke behandle personoplysninger på baggrund af en interesseafvejning, når behandlingen sker som led i myndighedens udførelse af sine opgaver. Offentlige myndigheder kan imidlertid behandle almindelige personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som myndigheden har fået pålagt.
Det er vigtigt, at du opfylder din oplysningspligt. Det betyder, at du skal sørge for, at de personer, der er på billederne, er klar over, at du vil offentliggøre billederne, så de har mulighed for fx at gøre brug af deres ret til at gøre indsigelse mod offentliggørelse af billedet.
De afbildede kan gøre indsigelse både før offentliggørelsen, og når billederne er offentliggjort. Personerne skal så oplyse, hvilke billeder de ønsker slettet og hvorfor.
Følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare forhold
Hvis et billede indeholder følsomme oplysninger om den eller de personer, der er på billedet, skal du overveje nøje, om der er grundlag for at offentliggøre billedet uden samtykke fra den eller de pågældende. Dette vil således sjældent kunne lade sig gøre.
Du skal også nøje overveje, om et billede, som – eventuelt sammen med tekst – indeholder oplysninger om en fysisk persons strafbare forhold, vil kunne offentliggøres.
Tilladelser
Hvis du overvejer at offentliggøre billeder af genkendelige personer på internettet, er det vigtigt at få tilladelse.
Personer over 15 år skal selv give deres samtykke:
Er der tale om børn under 15 år, er det forældre/værge, der skal give tilladelsen
Det er vigtigt, at de, der skriver under, er helt klare over, hvad de skriver under på. Sørg derfor altid for at skrive helt præcist, hvad det er, underskriveren giver tilladelse til.
Det betyder således også, at selv om forældre til børn i eksempelvis en daginstitution ofte har givet samtykke til, at institutionen må tage billeder af deres børn og offentliggøre dem, er det ikke ensbetydende med, at dette samtykke kan strækkes til at gælde en mere omfangsrig offentliggørelse, på kommunens hjemmeside. Forældre vil her ofte have en formodning om, at de skriver under på offentliggørelse på institutionens hjemmeside eller stationære computer til fremvisning i institutionen.
Hvis du har fået tilladelse til brug af et billede, er det vigtigt, at du opbevarer tilladelsen og billedet. Dette kan du gøre ved at kopiere billedet ind på bagsiden af fototilladelsen, så du ved, hvilket billede og hvilken tilladelse, der hører sammen.
Ifølge loven skal billeder af personer opbevares i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Heri ligger der bl.a. et krav om, at uvedkommende ikke må få adgang til billederne.
Billederne må heller ikke anvendes til et andet formål, end de oprindelig er blevet taget. Dvs., hvis en institution har taget billeder på den årlige udflugt til en bondegård med det formål at bruge billederne til intern dokumentation, må billederne ikke efterfølgende anvendes på bondegårdens hjemmeside som reklame for udflugtsmålet.
Hvis billederne kan karakteriseres som personfølsomme, skal der endvidere ske logning på brugen af billederne, ligesom adgangen til billederne skal kontrolleres ved f.eks. passwords.
Personoplysninger må som udgangspunkt ikke opbevares længere end nødvendigt.
Hvis du gerne vil genbruge et billede af en genkendelig person, som oprindeligt blev brugt til noget andet (hvis du fx gerne vil bruge et billede fra et sportsarrangement til at illustrere noget omkring sportsskader), er det nødvendigt, at du søger om tilladelse fra den/de afbildede igen.
Genbrug af situationsbilleder uden genkendelige personer kan ske, så længe det sker i en naturlig sammenhæng med den situation, billedet blev taget i.
Billeder af biler, hvor man kan læse nummerpladen, eller gravstene, hvor man kan læse navnet, er som udgangspunkt ikke følsomme oplysninger og kan derfor offentliggøres uden samtykke. Omstændighederne kan dog gøre, at et billede kan anses som personfølsomt – fx hvis bilen holder parkeret uden for den lokale bodega. I sådan et tilfælde er det dit ansvar at vurdere, om det er nødvendigt at sløre nummerpladen.
Anvender du et billede taget af en fotograf, fra et professionelt billedarkiv, fra andres hjemmesider eller lign., er det vigtigt at få tilladelse fra den, der har taget billedet (eller ejer billedet).
Hvis du ikke har rettigheden, er det vigtigt, at fotografens navn står under billedet, når du anvender det.
Hvis du vil anvende et billede med genkendelige personer taget af en professionel fotograf, kan det være nødvendigt at indhente tilladelse både fra fotografen og fra personerne på billedet. Du kan ikke bare frit anvende et billeder uden tilladelse, bare fordi det er taget af en ekstern fotograf.
Ovenstående vedrørende billeder gælder også for videoklip.
Som medarbejder kan man stå i en situation, hvor man skal bruge et billede til en brochurer, folder, informationsmateriale eller til en hjemmeside.
Her er det vigtigt at understrege, at man ikke må bruge billeder, som man ikke har ophavsretten på eller fået tilladelse til at publicere. Det betyder helt konkret, at det er helt udelukket at bruge Google, Yahoo eller andre søgemaskiner til at finde billeder til brug på tryk eller på nettet.
I stedet for anbefaler vi, at man bruger godkendte billeder fra Skyfish, der fungerer som kommunens billedbibliotek, og her kan man blive oprettet som bruger, hvis man ikke allerede er det.
Et brud på ophavsretten kan blive en dyr omgang, da fotografen både kan gøre krav på betaling og kompensation for den uretmæssige brug af billedet.
Har du yderligere spørgsmål om brug af billeder, er du velkommen til at kontakte Kommunikation.
Colourbox er en billeddatabase med modelbilleder. Aabenraa Kommune abonnerer på Colourbox, og man kan frit downloade og benytte billederne, når man er oprettet som bruger. Det gælder uanset, om det er portrætfotos eller andet – her har vi købt rettighederne.
Skyfish er Aabenraa Kommunes digitale billedbank. De fleste billeder kan du downloade og bruge uden videre. Der skal hentes tilladelse til at bruge portrætfotos og i nogle tilfælde skal eksterne fotografer honoreres.