Hvornår bør min arbejdsplads have sin egen side?
Denne side er til dig, der er i tvivl om din institution eller afdeling bør have sin egen platform på sociale medier.
Hvis din arbejdsplads har et kontinuerligt kommunikationsbehov med borgere, og i øvrigt ikke har andre mere oplagte platforme, der opfylder behovet med jeres kommunikation (fx Aula), kan du begynde at overveje, om I skal have en side på et socialt medie.
Sociale medier kan være gode og effektive kommunikationskanaler. Men også ressourcekrævende.
Tag kontakt til Kommunikation inden du opretter en SoMe-side til din arbejdsplads.
Nedenfor finder du relevante dokumenter, du kan læse for at komme godt fra start med en ny SoMe-side. Alle nye sider skal oprettes af Kommunikation.
Ja. Der er ikke noget i vejen for, at din arbejdsplads får sin egen side. Men det kræver en del overvejelse at finde frem til, om det er en god idé, eller om I er bedre tjent med at gå en anden vej.
- Hvad er formålet med siden?
- Hvad skal den bruges til? Dialog med borgere, der allerede er tilknyttet jeres institution eller afdeling? Øge kendskabet til jer hos eksterne? Indholdet, der skal postes afhænger af formålet med siden. (Se skabelonen til udarbejdelse af Facebook-strategi nederst på siden)
- Hvad skal den bruges til? Dialog med borgere, der allerede er tilknyttet jeres institution eller afdeling? Øge kendskabet til jer hos eksterne? Indholdet, der skal postes afhænger af formålet med siden. (Se skabelonen til udarbejdelse af Facebook-strategi nederst på siden)
- Hvem har ansvaret for at levere indhold, poste på siden, overvåge debatten, fremskaffe svar på brugerspørgsmål, osv.? En Facebook-side, der ikke bliver opdateret, kan gøre mere skade end gavn.
- Hvem planlægger kommunikationen på siden? Vedkommende skal have frigivet ressourcer hertil. Hvis siden skal give værdi for brugerne og for jer, er det vigtigt, at I sørger for løbende aktivitet på siden, og at I gør en aktiv indsats for at tiltrække følgere – de kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Benyt evt. annoncering for at nå ud til relevante brugere.
- Hvilke spilleregler for debat skal herske på siden? Der skal være højt til loftet og plads til kritik og frustrationer, men ikke til hadsk tone, personforfølgelse, chikane, injurier, racisme og personfølsomme oplysninger. Kun sådanne indlæg bør slettes. Find evt. inspiration i debatretningslinjerne på Aabenraa Kommunes Facebook-side.
- Overvej hvad jeres side ”synes godt om” eller kommenterer i på. Kan det tolkes politisk og partipolitisk? For eksempel vil det være uheldigt, hvis Aabenraa Kommunes side ”synes godt om” siden ”Vi ønsker private fritidshjem frem for SFO i Aabenraa Kommune”. Tænk på at jeres side repræsenterer hele Aabenraa Kommune.
- Tilhørsforholdet til Aabenraa Kommune skal fremgå af siden – som tekst under ”Om” oplysningerne. For eksempel med standardteksten: ”X-institution er en del af Aabenraa Kommune”.
- Gå ikke i dialog med brugere, der bruger siden til at kommentere konkrete personsager – egen eller andres. Henvis evt. til den relevante forvaltning.
- Planlæg indhold til de første par uger, der skal understøtte formålet med oprettelsen af siden.
- Skaf samtykke til brug af billeder. Som hovedregel må der ikke offentliggøres billeder på Facebooksiden af brugere, beboere eller børn på en institution uden samtykke fra borgeren/forældrene/værgen. Situationsbilleder kan dog godt offentliggøres uden samtykke, hvis de overholder kommunens retningslinjer for brug af billeder på nettet og i trykte medier.
Læs mere om, hvor dine historier skal bo her:
Skabeloner
Facebook-strategi_skabelon.docx
Retningslinjer
Facebooks retningslinjer for oprettelse og håndtering af Facebook-sider.

Har du en god historie eller brug for hjælp? Kontakt os!
Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa
Telefon: 73767676
E-mail: kommunikation@aabenraa.dk kommunikation@aabenraa.dk

Casper Dons
Kommunikationskonsulent

Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent

Kasper Stoof
Kommunikationskonsulent