Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse
Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljøuddannelsen er primært for dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller arbejdsmiljøleder (AL).
Arbejdsmiljøuddannelsen er primært for dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller arbejdsmiljøleder (AL).
Det er en basisuddannelse på 22 timer fordelt over 3 nedenstående dage, hvor du får viden og metoder til at arbejde med arbejdsmiljøet, så du kan samarbejde om at løse arbejdsmiljøopgaverne på din arbejdsplads.
- Den 3. februar 2026 kl. 8.00 - 15.30
- Den 10. februar 2026 kl. 8.00 - 15.30
- Den 25. februar 2026 kl. 8.00 - 15.30
Forløb
Inden du starter på uddannelsen, får du en forberedende opgave af ca. en times varighed.
Forløbet er fordelt over 3 dage med en opgave mellem dag 1 og 2.
Både den forberedende opgave og den mellemliggende opgave er af ca. en timers varighed.
Du skal også løse en praktisk opgave ifm. uddannelsen, hvor du demonstrerer, at du kan koble indholdet på uddannelsen med dit arbejde i arbejdsmiljøorganisationen.
Forberedelse
Overvej allerede nu, hvad der er særligt vigtigt, for dig, at du finder svar på, i løbet af uddannelsen.
Tag et hverdagsfoto af dit arbejdsmiljø, som viser en risiko fra dit arbejde, som skal forebygges.
Drøft i AMG og/eller Lokal MED hvilken indsats inden for arbejdsmiljøet der kunne være god at arbejde med under uddannelsen.
Indhold
- Det gode arbejdsmiljø
- Dine opgaver i arbejdsmiljøgruppen
- Arbejdsmiljøgruppen i MED-organisationen
- Aabenraa Kommunes arbejdsmiljøorganisation og -strategi
- Det gode samarbejde i arbejdsmiljøgruppen
- Sådan påvirker I holdninger og kultur
- Forebyggelse gennem risikovurdering
- APV og trivselsmåling
- Det psykiske arbejdsmiljø
- Det fysiske arbejdsmiljø
- Arbejdsulykker og erhvervssygdomme
- Eksterne og interne samarbejdspartnere
Medbring venligst en PC eller tablet/iPad. Der er fuld forplejning og fri adgang til kaffe/the og vand i løbet af dagene.
Aabenraa Kommunes certificerede arbejdsmiljøunderviser Linda Følsgaard Maron lifma@aabenraa.dk står for undervisningen.
OBS:
Ved udeblivelse eller afbud efter tidsfristen vil der blive opkrævet et gebyr.
Gebyr: Kr. 750,- ved afbud efter tidsfrist. Kr. 1.000,- ved udeblivelse uden besked om afbud.