Gå til hovedindhold
Arrangementer

TR og AM Konference 2024

TR- og AM-konferencen er et tilbud til alle tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i en arbejdsmiljøgruppe. Kom og deltag som en arbejdsplads.

TR og AM konferencen er et tilbud til alle tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere.

Personaleafdelingen inviterer til TR og Arbejdsmiljøkonference 2024 med et særdeles stærkt program med overskriften ”Vold og krænkende hændelser”.

Konferencen vil tage udgangspunkt i 2 yderst spændende foredrag af psykolog Bo Hejlskov Elvén og Asger Fredslund. Bo Hejlskov Elvén forsker, underviser og holder foredrag indenfor emnet konfliktfuld adfærd og modstand og har hjulpet en lang række arbejdspladser med at håndtere vold og krænkende hændelser. Asger Fredslund, der netop har været tv-aktuel som ekspert på programmet ”Slædepatruljen”, kommer med stor viden og erfaring indenfor samarbejde, omstilling, motivation og ledelse. Foredraget vil blive ledsaget af utrolige fortællinger fra et liv med SIRIUS-patruljen.

Ud over vores 2 hovedforedragsholdere vil der midt på dagen være korte spot oplæg indenfor det overordnede tema ”Vold og krænkende hændelser”.

Kom og bliv inspireret af spændende oplæg, dialog og samvær med kollegaer fra andre arbejdspladser samt et fælles fokus på at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle.

Vi har fået skruet op for varmen i hallen og glæder os til at byde jer alle velkommen.

Husk sidste tilmeldingsfrist 8. januar 2024.

 

For at understøtte et højt fremmøde med færre udeblivelser og sene afbud til vores arrangementer, vil der blive opkrævet et gebyr ved udeblivelse eller afbud efter arrangementets tilmeldingsfrist.
 
Gebyret er på:
Heldagsarrangementer
-    Kr. 750,- ved afbud efter tilmeldingsfrist 
-    kr. 1.000,- ved udeblivelse uden afbud 
 
Halvdagsarrangementer
-    kr. 500,- ved afbud efter tilmeldingsfrist 
-    kr. 750,- ved udeblivelse uden afbud