Ferie og sygdom - kontorelever
Få overblik over feriereglerne, og hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver syg.

Ferieregler
Fra uddannelsens start den 1. september optjener du løbende 2,08 dages ferie pr. måned. Ferieåret går fra september til august året efter. Den 1. maj vil du få tildelt 5 feriefridage, også kaldet 6. ferieuge, som kan afholdes i perioden frem til den 30. april året efter.
Derfor har du sammenlagt mulighed for at afholde op til 222 ferietimer med løn, hvilket svarer til seks ugers ferie.
- Det er ikke muligt at afvikle ferie i en skoleperiode, og alle skoleperioder kan ses på Lærepladsen.dk
- Ferie aftales med den afdeling, du er tilknyttet, når du holder din ferie.
- De dage, hvor kommunen holder ferielukket, skal du selv betale.
Sygdom
- Hvis du bliver syg, eller du holder en omsorgsdag, skal du kontakte din afdeling telefonisk senest kl. 8 første dag
- Sker sygemeldingen, mens du er i skole, skal du både kontakte skolen og din afdeling
- Bliver dit barn syg, har du mulighed for at holde barnets første og anden sygedag. Her skal du også kontakte din afdeling telefonisk senest kl. 8
- Du har ret til løn ved sygdom

Personalekontoret
Annette Havmand
Ledelseskonsulent