Ny e-læringsplatform til informationssikkerhed: Mindzeed
Snart vil alle medarbejdere modtage en mail med linket til Mindzeed e-læring. Mindzeed er vores nye platform til kurser i informationssikkerhed og erstatter MOCH e-læring.
Alle medarbejdere skal gennemføre et fælles onboardingsmodul, der består af 7 korte kurser. Herefter vil forskellige medarbejdergrupper modtage kurser, der er målrettet deres arbejdsområder.
Mindzeed-kurserne er væsentligt kortere end dem, mange kender fra MOCH. Hvert kursus indeholder en introduktionsvideo på 1-3 minutter efterfulgt af op til 10 spørgsmål.
Når man har gennemført et kursus, får man et diplom som dokumentation. Det er vigtigt, at vi alle gennemfører alle de kurser, der indgår i de obligatoriske moduler.
Kurserne er obligatoriske for alle medarbejdere, og der udsendes en ugentlig påmindelse, indtil man har gennemført dem.
Det er vores fælles ansvar at tage kurserne. De styrker os mod cyberangreb og hjælper os med at håndtere borgernes data sikkert og korrekt.
OBS!
-
Medarbejdere i Social & Sundhed får kurserne stillet til rådighed via forvaltningens eget Plan2Learn, og modtager særskilt information herom fra forvaltningens kursusansvarlige.
-
Medarbejdere, der kun arbejder på skole-domænet, omfattes ikke i første omgang og får særskilt besked senere.