Affaldssortering på rådhuset
Ligesom i hjemmet skal vi vænne os til nye måder at sortere affald på, når vi er på arbejde – et skridt i en mere bæredygtig retning.
Fra september 2021 skal vi sortere affald fra rådhuset i flere fraktioner som led i et skifte af leverandør og nye regler.
Sådan afleverer og sorterer du fremover affald:
- Ved kaffeautomaterne skal du fremover sortere i to kategorier: madaffald og restaffald.
- I kantinen sorteres der i to kategorier: madaffald og restaffald. Du kan også aflevere dåser og flasker.
- Ved mødelokalerne bliver der opstillet affaldsbeholdere til madaffald og restaffald.
- Ved bagudgangen findes der affaldsbeholdere til dåser, plast og batterier.
- Papiraffald og pap sorterer du på samme måde som i dag.