Gå til hovedindhold

Ladestandere til elbiler

Nu kan du lade eldrevne tjenestebiler på rådhuset.

Indhold

    Nu bliver det lettere at lade eldrevne tjenestebiler på rådhuset i Aabenraa. Tre nye standere er etableret bag rådhusbygningen med plads til i alt seks biler og én hurtigladestander er allerede på plads foran rådhuset. I standerne bag rådhuset kan man lade både elbiler og plugin-hybridbiler, mens standeren foran rådhuset alene er til elbiler.

    Standerne er fra Clever og ladebrikken følger med bilnøglerne til tjenestebilen.

    Laderne er i første omgang beregnet til tjenestebiler med tilknytning til rådhuset. Arbejder man på en anden kommunal arbejdsplads, kan man også lade sin tjenestebil op, mens man er til møde på rådhuset.

    Start og stop opladning

    1. Scan ladebrikken på laderen
    2. Sæt kablet i laderen og derefter i bilen
    3. Opladningen starter
    4. Stop opladningen ved at scanne ladebrikken eller frakoble ladekablet i bilen.

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teknisk serviceleder Lars Bundgaard på telefon 7376 7074 eller mail lbu@aabenraa.dk