Phishingmails
Mails, der forsøger at ”fiske” oplysninger ud af dig, kaldes – efter det engelske ord for fiske - phishingmails.
Hvad er phishingmails?
Mails, der forsøger at ”fiske” oplysninger ud af dig, kaldes – efter det engelske ord for fiske - phishingmails. Det kan være oplysninger om kreditkort, logins til forskellige tjenester – herunder også til dit arbejde og meget andet. Kort sagt alt, hvad der kan give afsenderen en eller anden form for økonomisk gevinst.
Interessen i dine kreditkortoplysninger giver sig selv. Får svindlere fat i dem, kan de handle på nettet for dine penge. Det samme gælder, hvis de får fat i dine loginoplysninger til f.eks. iTunes, Google, Amazon, som ofte gemmer dine betalingsoplysninger.
I dag gemmer browsere som Internet Explorer, Google Chrome, Edge forskellige oplysninger til autofuldførsel. Det er en funktion, der gør det nemmere at udfylde formularer på internettet, og som kan indeholde navn, adresse, mail, telefonnummer, brugernavn, adgangskode samt kreditkortoplysninger.
Loginoplysninger til din mailkonto – både privat og på arbejde – kan give svindlere adgang til andre din konti på iTunes og andre tjenester, da de kan bruge adgangen til din mail til at ændre kodeordet eller få det tilsendt.
Derfor er det vigtigt, at du ikke udleverer dine loginoplysninger til andre. Det er også en fordel at have en såkaldt to-faktor autentifikation på sine konti på nettet, som man kender det fra NemID, hvor man har en kode, som man husker i hovedet og et fysisk nøglekort.
Phishingmails kommer ofte fra tilsyneladende velkendte afsendere, som SKAT, NemID, PostNord, iTunes mm. og ser efterhånden meget troværdige ud.
Det er vigtigt altid at huske, at ingen af disse selskaber vil bede om dine personlige loginoplysninger, heller ikke selv om du skal hente en pakke (som du måske ikke engang vidste, du have bestilt).
Phishingmails kan aldrig stoppes 100 % selv om vi i Aabenraa Kommune har et rigtig godt mailfilter, så du er ikke sikker, selv om det kommer til din arbejdsmail.
Her er nogle ting, du skal være opmærksom på og kontrollere, hvis du er i tvivl om ægtheden ved en mail:
- Stemmer afsenderadressen overens med afsendernavnet.
- Hvis det f.eks. er Danske Bank der står som afsender, bør der altid stå danskebank.dk efter snabel-a’et. Vær også opmærksom på stavemåden, danskebank.dk og danskebanke.dk er meget ens.
- Hold musen over linket i mailen (uden at klikke), for at få vist den fulde adresse, som linket peger på (i Outlook popper det op ved musen, andre gange står det nede i bunden af skærmen).
- Vær især opmærksom på om der er brugt et kortlink (beskrivelse her på engelsk).
- Hvis der er brugt et kortlink, kan du taste linket ind her (også på engelsk) og trykke expand, for at se, hvor det fører hen.
- Kontrollér sproget og grammatikken i teksten. Selv om svindlere er blevet bedre, er der som oftest stadig små grammatiske fejl eller stavefejl.
Skulle du være så uheldig at have fået klikket på et link og afgivet dine oplysninger, er det vigtigt, at du reagerer hurtigt.
Har du opgivet dine loginoplysninger til din arbejdsmail, skal du kontakte IT-drift på 30 63 25 44, så låser de kontoen og giver dig et nyt kodeord.
Har du oplyst loginoplysninger til din private mail, skal du hurtigst muligt logge ind og ændre kodeordet.
Når du ændre dit kodeord, så vær samtidig opmærksom på om to-faktor autentifikation er en mulighed (dit kodeord og f.eks. en sms med en engangskode). Kig efter, at dine oplysninger er korrekte. F.eks. kan svindleren have ændret alternativ mail og mobilnummer, så han får sendt kodeordet til sig selv.
Har du opgivet dine NemID-oplysninger, kan du ændre koden på nemid.nu, hvor du også kan bestille et nyt nøglekort og spærre det gamle. Er det kreditkortoplysninger, du har oplyst, skal du kontakte kortudsteder (din bank for det meste) for at få det spærret.
