Trivselsordningen for medarbejdere i Aabenraa Kommune

På siden finder du information om Aabenraas trivselsordning

  • Læs op

Indhold

    Trivselsordningen indeholder følgende:

    • Individuel fysioterapi og træning (FysioDanmark Aabenraa, Rødekro & Haderslev)
    • Gruppetræningsforløb og fysioterapi (Complete Fysioterapi)
    • Akut psykologisk krisehjælp (Human House)

    De forskellige tilbud betales af trivselsordningen. Antal af behandlinger er beskrevet under de enkelte tilbud.

     

    Individuel fysioterapi og træning

    Aabenraa Kommunes medarbejdere tilbydes tre behandlinger hos FysioDanmark i forhold til udfordringer med bevægeapparatet. Ved alvorligere patologiske tilstande som eksempelvis diskusprolaps med rodtryk, achilles- eller korsbåndsrupturer kan der suppleres med to yderligere behandlinger, hvis fysioterapeuten vurderer det fagligt relevant.

    Det er ikke nødvendigt med en lægehenvisning til den fysioterapeutiske behandling.

    Den fysioterapeutiske træning kan indebære øvelser, der udføres i hjemmet, på arbejdspladsen, udenfor og/eller i motionscenter. Der inddrages ofte træningsredskaber, såsom træningselastikker, måtter og håndvægte. Den superviserede træningsterapi foregår i FysioDanmark Aabenraa, Rødekro & Haderslevs egne træningsfaciliteter.

    FysioDanmarks lokationer

    • FysioDanmark Aabenraa, Lille Kolstrup 24A, 6200  Aabenraa
    • FysioDanmark Rødekro, Østergade 61, 6230 Rødekro
    • FysioDanmark Haderslev, Vinkelvej 9, 1., 6100 Haderslev

    Booking

    Medarbejdere kan selv foretages bookinger af tider gennem FysioDanmarks hjemmeside www.fysiodanmarkaabenraa.dk, telefonisk på 7462 5973 eller e-mail på aabenraa@fysiodanmark.dk. Behandlingerne vil foregå i tidsrummet mellem kl. 7.00 og kl. 17.00 i hverdagene. 

     

    Gruppetræningsforløb og fysioterapi

    Arbejdspladser i Aabenraa Kommune har mulighed for at rekvirere et gruppetræningsforløb hos Complete Fysioterapi i forhold til udfordringer med bevægeapparatet, som bliver udløst af særlige belastende arbejdsstillinger. Gruppetræningsforløbene har et forebyggende sigte og kan bl.a. indeholde styrketræning af hofter og knæ for behandling af slidgigt (artrose) og ryg for behandling af rygsmerter samt fysiopilates og blandede holdøvelser. 

    Gruppetræningsforløbene bliver skræddersyet til arbejdspladsens behov og foregår som udgangspunkt på arbejdspladsen.

    Booking

    Leder udfylder visitationsspørgeramme og sender den til Personalekontoret på arbejdsmiljo@aabenraa.dk

    Følg dette link for at komme til visitationsspørgerammen

    Personalekontoret foretager visitation og forventningsafstemning med lederen før opstart af forløb, og derefter tager Personalekontoret kontakt til Complete Fysioterapi. Complete Fysioterapi iværksætter forløbet med udgangspunkt i dialog med leder og visitationsspørgerammen. Gruppetræningsforløbene foregår i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 16.00 i hverdagene.

     

    Akut psykologisk krisehjælp

    Ved behov for akut psykologisk krisehjælp, kontaktes Human House på døgntelefon 8710 8900.

    Oplys at du er fra Aabenraa Kommune, arbejdssted, navn og telefonnummer på kontaktperson, samt hvad der er sket, hvor hændelsen er sket og hvor mange, der er involveret. 

    Den akutte psykologiske krisehjælp foregår typisk i følgende trin: 

    1. Leder, arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant eller medarbejder kontakter vagthavende psykolog og oplyser: Aabenraa Kommune, arbejdssted, navn og telefonnummer på kontaktperson samt  hvad der er sket, hvor hændelsen er sket og hvor mange, der er involveret. 
    2. Telefonisk akut psykologisk rådgivning (psykisk førstehjælp) indenfor 1 time fra modtagelse af opkaldet vedrørende tackling af situationen. Hvis det fagprofessionelt vurderes nødvendigt, vil der ske fysisk fremmøde af en krisepsykolog inden for 4 timer i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 22.00.
    3. Hjælpen (defusing) koncentrerer sig om aktuel afklaring af hændelsen og har til formål at sikre, at oplevelsen ikke stadfæstes i den enkelte. Indeholder herudover psykoedukation og psykologisk vedledning. Indsats og anvendte metoder bygger på anerkendte teknikker og praktisk erfaring og skal være iværksat inden 24 timer efter en hændelse. Hvis den fagprofessionelle vurderer, at der er mistanke om at hændelsen har stadfæstet sig emotionelt anbefales debriefing indenfor 72 timer efter defusing.
    4. Debriefing indenfor 3 dage efter defusing. Hjælpen er en formaliseret og systematisk gruppeindsats og har til formål at bearbejde hændelsen yderligere. 
    5. På baggrund af en fagprofessionel vurdering afsluttes sagen.