Ansøgninger og kommunikation med kandidater
På denne side kan du læse om håndtering af ansøgninger, interne kandidater og kandidater med fortrinsret, indkaldelse til samtale, afslag og brug af mailskabeloner.
Ansøgninger
Alle ansøgninger registreres automatisk i rekrutteringssystemet, og kandidaterne modtager automatisk en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget.
I ansøgerlisten kan du:
- Se alle kandidater
- Følge de mails, der er sendt til kandidaterne
- Se de filer, kandidaterne har vedhæftet.
Ansøgninger modtaget pr. mail eller post
Alle ansøgninger skal registreres i rekrutteringssystemet.
Du kan enten
- registrere ansøgningen via ”Funktioner” i ansøgerlisten
- bede kandidaten om selv at oprette ansøgningen.
Vi anbefaler, at kandidaten selv opretter sin ansøgning, hvis ansøgningsfristen endnu ikke er udløbet.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristen
Når ansøgningsfristen udløber, afpubliceres stillingen automatisk, og det er ikke længere muligt at søge via rekrutteringssystemet.
Ansøgninger, der modtages pr. mail eller post efter ansøgningsfristens udløb, må ikke indgå i ansøgerfeltet.
Interne kandidater
Interne kandidater er markeret med et hus-ikon i kandidatlisten.
Ifølge Aabenraa Kommunes retningslinjer for opslag og besættelse af stillinger skal interne kandidater som hovedregel indkaldes til samtale, hvis de har relevante kvalifikationer til stillingen.
Læs retningslinjer for håndtering af interne kandidater. (Gør det klikbart)
Kandidater med fortrinsret på grund af handicap
Kandidater, der har anmodet om fortrinsret på grund af handicap eller selvvurderet handicap, er markeret med et kørestolsikon i kandidatlisten.
Opfylder kandidaten de formelle uddannelseskrav og har anmodet om at benytte ordningen, skal kandidaten indkaldes til samtale.
Rekrutteringssystemet indeholder de nødvendige mailskabeloner til håndtering af fortrinsadgang.
Hvis ansættelsesudvalget ønsker at ansætte en anden kandidat, skal det relevante jobcenter kontaktes, før stillingen kan besættes.
Læs mere om fortrinsadgang. (Gør det klikbart)
Indkaldelse til samtale
Du kan indkalde kandidater på to måder:
- Lukket samtalekalender - Du tildeler kandidaten et bestemt tidspunkt.
- Åben samtalekalender - Kandidaten vælger selv et ledigt tidspunkt via et link i invitationen.
Begge mailskabeloner findes i rekrutteringssystemet.
Afslag
Alle kandidater skal have besked om resultatet af rekrutteringen.
Rekrutteringssystemet indeholder to mailskabeloner:
- Afslag efter samtale
- Afslag uden samtale.
Afslag skal begrundes individuelt i overensstemmelse med Forvaltningsloven.
Kandidater, der ikke har været til samtale, får et skriftligt afslag med en begrundelse for, at en anden kandidat samlet set var bedst kvalificeret til stillingen.
Kandidater, der har været til samtale, bør først have et mundtligt afslag pr. telefon med en individuel begrundelse. Telefonsamtalen følges herefter op med mailskabelonen Afslag efter samtale, som bekræfter afslaget skriftligt.
Tilpasning af mailskabeloner
Du kan tilpasse mailskabelonerne, inden de sendes. Det kan for eksempel være, hvis du ønsker at ændre mødestedet for samtalen eller tilføje praktiske oplysninger.