1. Overgang fra netværksdrev til M365
De gamle netværksdrev (P-, F-, G- og L-drev) bliver gradvist udfaset til fordel for moderne, skybaserede løsninger i M365 – OneDrive og Teams/SharePoint. Det handler ikke kun om at flytte filer, men om at tage nye værktøjer i brug, der gør samarbejde nemmere, hurtigere og mere fleksibelt.
Opdatering 25-03-2026:
- IT-afdelingen er i marts-april i gang med at forberede et centralt styret projekt, der har til formål at udfase alle netværksdrev til fordel for M365. Indtil nærmere er besluttet og meldt ud gælder nedenstående.
Overgangen betyder, at vi gradvist udfaser de gamle netværksdrev (eks. P-, F-, G-, L-drev) til fordel for skybaserede løsninger i M365.
Formål og tilgang:
- Målet er ikke blot flytning af data, men ibrugtagning af moderne værktøjer, der understøtter deling, realtidssamarbejde og integration med andre M365-tjenester.
- Som ved en flytning til et nyt hus: tag kun det med, der er relevant – ryd op undervejs.
Hvornår og hvordan:
- Ingen central deadline pt. for nogen af drevtyperne – hver afdeling kan for nu starte, når de er klar. Vi anbefaler at begynde tidligt for at opbygge erfaring og drage fordel af de nye funktioner.
- Beslutninger om centrale deadlines for de forskellige drevtyper meldes ud i god tid.
Roller og ansvar
- Organisationen: Har selv ansvaret for at flytte, strukturere og prioritere filer; beslutte lokal opbygning i Teams; rydde op.
- IT: Leverer rammer, værktøjer og teknisk understøttelse, men udfører ikke selve flytningen.
Praktiske måder at flytte filer på
- Træk og slip fra Stifinder til OneDrive- eller Teams-mappe.
- Brug uploadfunktionen i Teams eller SharePoint.
- Kopiér/indsæt direkte mellem mapper.
OBS: Du finder dine netværksdrev i Stifinder under ''Denne PC''. Kontakt IT-Helpdesk, hvis ikke de er tilgængelige.
OBS: IT er gjort opmærksomme på, at manuel flytning af filer fra netværksdrev til eks. Teams kan være forbundet med visse udfordringer. Læs mere her, før du går i gang med at flytte dine filer.
Find den rigtige placering
- Følg sektionen Hvor filer skal bo for valg af placering og struktur i OneDrive, Teams og Sharepoint. Denne kan guide jer i at træffe informerede valg der passer til jeres behov.
- Henvis til POUL-modellen for korrekt teamvalg.