En bevilling er en tilladelse fra byrådet (bevillingsmyndighed) til at afholde de udgifter, der skal til for at udføre opgaver med et bestemt formål. Der findes både bevillinger for drift og anlæg. Alt, der medfører en indtægt eller en udgift, kræver en bevilling. Bevillinger kan enten indeholdes i budgettet eller gives som tillægsbevillinger. For driftsudgifternes vedkommende er bevillingsafgivelsen knyttet til vedtagelsen af budgettet. For anlægsudgifternes vedkommende sker bevillingsafgivelsen derimod ved vedtagelsen af en anlægsbevilling for det enkelte anlægsprojekt.

 Som udgangspunkt må en bevilling ikke overskrides. Hvis det alligevel sker, skal der søges om en tillægsbevilling.

Bevillingsregler fremgår af Kommunens kasse- og regnskabsregulativ og er anført i det vedtagne budget under generelle bemærkninger. Bevillinger tager i stigende omfang form af bevillingsrammer (Se rammestyring), som overlader kompetencen til at udfylde bevillingen til den udførende myndighed.

Tillægsbevillinger
Hvis et fagudvalg ikke kan overholde budgetrammen, der er vedtaget i forbindelse med budgetvedtagelsen i byrådet, og ikke kan angive kompenserende besparelser for forventede budgetoverskridelser, kan fagudvalget søge byrådet om en tillægsbevilling. Byrådet har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger til såvel drifts- som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Enhver tillægsbevilling vedrørende driftsbevillinger eller rådighedsbeløb skal rumme en angivelse af, hvorledes den bevilgede udgift skal finansieres.

Anvisning
Ifølge styrelsesloven skal borgmesteren sørge for, at der ikke afholdes udgifter uden, at der er givet en bevilling. Det sker ved, at borgmesteren via delegation giver ledere og medarbejdere bemyndigelse til at anvise. Den, der anviser, skal sikre, at

- der ligger en bevilling til grund for alle udgifter og indtægter

- bevillingens forudsætninger er opfyldt

- ind- og udbetalinger er i orden, herunder at bilag er attesteret.

Et kommunalt budget er et overslag over udgifter og indtægter for det kommende regnskabsår samt de efterfølgende 3 overslagsår. Budgettet er opdelt i bevillinger til hhv. drift, anlæg og finansiering. Budgetforslaget udarbejdes af kommunens økonomiudvalg og fremsendes til byrådet senest 15. september. Budgetforslaget skal undergives to behandlinger i byrådet med mindst tre ugers mellemrum, og skal godkendes af byrådet senest den 15. oktober. Der stemmes ikke som i Folketinget om det samlede budget, kun om de stillede ændringsforslag.

Der skal være balance mellem udgifter og indtægter i årsbudgettet samt i de flerårige overslagsår

Ved rammestyring fastlægges de samlede udgifter for den pågældende institution, som derefter må tilrettelægge sit arbejde i henhold til den givne budgetramme. Hertil har institutionen forholdsvis udstrakte frihedsgrader indenfor kommunens fastlagte politikker og retningslinjer.

Rammestyring ledsages typisk af målstyring, hvor det er fastsat, hvilke mål de enkelte virksomheder og institutioner skal leve op til inden for den økonomiske ramme.

I Aabenraa Kommune benævnes de retningslinjer, som danner rammen for de decentrale beslutningstagere Dialogbaseret Aftalestyring.

De nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen fastsættes af byrådet. Her optages forskrifter vedrørende forretningsgangen indenfor kasse- og regnskabsvæsenet, som den faktisk er indrettet.

Eksempelvis vedrørende opbevaring af ikke kommunale midler, afskrivninger og sikring af kommunes aktiver. Regulativet fastlægger også i regler for bogføring, budgetansvar, fuldmagtsforhold samt aflæggelse af anlægsregnskaber m.m.

Byrådet kan fastlægge mål for den økonomiske udvikling i kommunen.

Den økonomiske politik tydeliggør retning og opstiller pejlemærker for økonomistyringen, bl.a. mål for resultat af den ordinære drift samt niveauet for anlægsudgifter, kassebeholdning, gældsudvikling samt mål for tillægsbevilling.