Hovedparten af det kommunale skatteprovenu kommer fra skattekilder, hvor den enkelte kommune selv kan påvirke provenuet, f.eks. almindelig indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift. Den enkelte kommune fastsætter selv sin indkomstskat (dog typisk inden for de rammer der er forhandlet i Økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet). For de øvrige skatters vedkommende - f.eks. selskabsskat - er der tale om statsligt fastsatte skatteprocenter, hvor kommunen modtager en fast andel af det samlede offentlige provenu. Den høje grad af selvstændighed i skatteudskrivningen er ret enestående i Europa, men hænger sammen med filosofien om, at ”den, der bestiller musikken, også skal betale”.

Kommunen opkræver grundskyld af grundejere, der betales til den kommune, ejendommen er beliggende i. Til beregning af grundskyld anvendes den afgiftspligtige grundværdi eller grundskatteloftsværdien. Begge værdier ansættes af SKAT. Den laveste af disse anvendes sammen med en grundskyldspromille. Byrådet fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen. Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34 promille. Af ejendomme, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, opkræves grundskyld med en promille, der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, dog max. 7,2 promille.

Kommunerne er berettiget til en del af den selskabsskat, der beregnes efter selskabsskatte-loven. Den kommunale del af selskabsskatten tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet driver virksomhed.