Om Driftsenheden
Hovedopgaver og medarbejdere i Driftsenheden
Driftsenheden er etableret gennem en sammenlægning af Entreprenørgården og teamet Drift & Vedligehold. Enheden arbejder efter principperne i Helhedsorienteret Drift (HOD), hvor samarbejde, kvalitet og udvikling er centrale elementer.
HOD bygger på fire grundlæggende fokusområder:
- Borgertilfredshed
- Medarbejdertilfredshed
- Faglig kvalitet
- Økonomisk effektivitet
Målet med HOD er at skabe de bedste rammer for udvikling og værdi for borgere og brugere – med afsæt i en sund økonomi og en positiv samfundsmæssig effekt. Organisationen arbejder agilt og udviklingsorienteret, hvilket giver mulighed for nye samarbejdsformer med borgere, lokalråd og øvrige interessenter.
Driftsenheden varetager en bred række opgaver inden for drift og vedligeholdelse af kommunens områder og infrastruktur. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:
- Vedligeholdelse af kommunale veje, stier og grønne områder
- Drift og vedligeholdelse af strande og offentlige toiletter
- Vedligeholdelse af gadebelysning og trafiksignalanlæg
- Vintertjeneste efter kommunens gældende vinterregulativ
- Udlægning af asfalt og vejstriber
- Vedligeholdelse af broer, underføringer, bygværker og parkeringshuse
- Opsætning og vedligeholdelse af færdselstavler