Gå til hovedindhold

Personaleafdelingen lancerer HR-Bot på Medarbejderportalen

Personaleafdelingen har lanceret HR-Bot - en AI-chatrobot, der kan hjælpe dig med at besvare personalerelaterede spørgsmål.

Indhold

    For at gøre det lettere at finde personalerelateret information på Medarbejderportalen har Personaleafdelingen lanceret HR-Bot – en AI-styret chatrobot, som blandt andet kan besvare spørgsmål vedrørende:

    •    Løn
    •    Fravær
    •    Overenskomster
    •    Udviklingssamtaler
    •    Kørsel
    •    ... og andre personalerelaterede spørgsmål.

    HR-Bot kan både benyttes af ledere og medarbejdere.

    Udlevér aldrig personfølsomme eller fortrolige data

    For at beskytte dine persondata er det ikke tilladt at udlevere personfølsomme eller fortrolige data til HR-Bot. Robotten kan ligeledes ikke besvare spørgsmål vedrørende personlige dokumenter såsom lønsedler, ansættelsesforhold eller lignende.

    Vi håber, du vil tage godt imod vores nye ”kollega” – du finder HR-Bot på alle de sider på Medarbejderportalen, der indeholder personalerelateret indhold.

    Har du spørgsmål eller brug for hjælp til brugen af HR-Bot, er du som altid velkommen til at kontakte Personaleafdelingen via administrationogudvikling@aabenraa.dk